Det foregår i det skjulte. Om natten til private fester. Om dagen i dampende arabiske bade. Men det foregår.

Selvom homoseksualitet er ulovligt i diktaturstaten Syrien, kan man sagtens finde de gode bøssesteder – hvis man altså har den rigtige guide.

En guide, der kan vise én, hvordan man i de lokale bade bruger sit håndklæde til at signalere, at man er klar til mandesex. En guide. der kender de rigtige mennesker i hovedstaden Damascus og kan få én inviteret til de eksklusive bøssefester i byens rigmandsvillaer.

En sådan guide er 27-årige Bertho Makso.

Hemmeligt bøssemiljø

Bertho Makso er araber, bøsse og bor i det mere frisindede Libanon. Og så er han direktør for Lebtour, det eneste rejsebureau for homoseksuelle i den arabiske verden.

Han lever af at arrangere ture for vestlige bøsseturister til Mellemøsten. Han har koncentreret sig om ture i Libanon, hvor hovedstaden Beirut i lang tid har været et fristed for arabiske bøsser. Men nu har han kastet sig over bøsseturisme i Syrien, selvom det er et land, der vrimler med hemmeligt politi og betragtes som et af de mest ufrie lande i verden af menneskerettigheds-organisationer.

»Der er et bøssemiljø i Syrien, selvom man ikke hører om det. Faktisk blev jeg helt chokeret første gang, jeg besøgte en bøsse-hammam (arabisk bad. red.) i Damascus. Men det er meget undercover det hele. Man skal virkelig vide, hvor man skal lede,« siger Bertho Makso, som er en af de få bøsser i Mellemøsten, der tør stå frem med navn og billede.

Håndklæde siger sex

De arabiske bade er et af de foretrukne steder for Syriens undercover-bøsser. Badene er i forvejen kønsopdelt, så kun mænd bader sammen. Og bøsserne har hurtigt lært, hvor andre bøsser går i bad henne. Mindst ét arabisk bad i Damascus er blevet et rent score-sted for homoseksuelle mænd.

»Det er sat helt i system. Der er nogle små døre ind til baderummene. Folk hænger så et håndklæde over døren, hvis de er derinde og ikke vil forstyrres. Og så har de simpelthen bare sex i badet,« griner Bertho.

For 42-årige Carlos var det arabiske bad i Syrien et af højdepunkterne, da han var på bøsserejse i landet. Carlos er offentligt ansat i Venezuela, men var på arbejde i Mellemøsten, da han besluttede sig for at tage med Berthos firma til Syrien.

»Det var en meget spændende oplevelse, men også speciel, fordi homoseksualitet er så skjult der. Vi så nogle steder, du i hvert fald ikke finder i nogen turistguide. For eksempel det arabiske bad,« siger Carlos, som bliver lettere genert, da Nyhedsavisen spørger ind til detaljer om bad-besøget.

»Altså, jeg mødte en sød mand der, men mere får du ikke at vide.«

Turister som våben

Bertho Makso vil ikke opfattes som arrangør af sex-turisme. Han gør meget ud af, at hans rejser har et kulturelt indhold. Der bliver besøgt ruiner, røget vandpibe og shoppet i basaren. Og så har rejserne også et skjult politisk mål.

»Det homoseksuelle miljø i Syrien bliver større og større, og jeg håber, at vi kan være med til at støtte det med de her ture. Bøsser har ingen natklubber eller bøssebarer, men vi kan komme og feste med dem og fortælle, hvordan bøssemiljøet er i andre lande. Jeg håber, at vi kan være med til at gøre det mere acceptabelt at være homoseksuel i Syrien,« siger Bertho Makso.

Syrien er ikke det værste land i Mellemøsten for homoseksuelle. I lande som Iran og Saudi-Arabien bliver bøsser straffet med pisk, fængsel – og i værste tilfælde døden.

Det syriske styre er mindre religiøst, og maksimumstraffen for sex mellem mænd er kun tre års fængsel. I praksis bliver bøsser og lesbiske dog sjældent arresteret i landet, som har mere travlt med at fængsle kritiske journalister og menneskerettighedsforkæmpere.

»Jeg elskede det«

Bertho Makso skjuler ikke sin bøsseturisme i landet. På sin hjemmeside reklamerer han for turene og den »homoseksuelle undergrundsscene« i Syrien.

»Syrien er desperat for at få turisme til landet, så styret ser igennem fingre med os. Samtidig er der også en del bøsser fra det bedre selskab i Syrien, der kommer til bøssefesterne. De er med til at beskytte os,« siger Bertho.

Venezuelanske Carlos savner allerede de syriske bade og atmosfæren i Damaskus. Turen med Berthos bureau bliver ikke hans sidste.

»Du kan ikke opføre dig, som man kan i Amsterdam eller Berlin, når du er i Syrien. Der er ikke noget med at holde i hånden eller kysse. Men der er en speciel og meget farverig atmosfære i Damaskus. Jeg elskede det.«

Carlos’ navn er ændret, da han ikke ønsker at stå frem som homoseksuel i pressen.