Vi har sat os på en bænk uden for Café Månefiskeren på Christiania. Blæsten har godt fat, mens regnen lader vente på sig. Siden 1978 har tyske Detlef Royal levet på fristaden. En flirt med en dansk pige under en håndboldturnering i Oslo bragte Royal fra Sydtyskland til København. Og derfra videre til Christiania, hvor han de seneste otte år også har haft følgeskab af sin knægt.

Men de gode, gamle og skæve dage på fristaden, hvor folk kunne gå på indkøb på Nordeuropas bedste hashmarked, og børnene kunne lege frit, er for længst forbi. Det satte razziaen 16. marts 2004 og den efterfølgende massive politipatruljering en stopper for. Hashen sælges nu i det skjulte – og børnene kan ikke længere lege, hvor de vil.

For meget ballade

»Jeg har givet min søn forbud mod at være i og omkring Pusherstreet. Der er simpelthen for meget politi og for meget ballade,« forklarer 46-årige Detlef Royal.

Han har selv været anholdt rigtig mange gange for – efter eget udsagn – at sige sin mening, men heldigvis uden den otteårige søn som vidne.

»Det er min største frygt, at det sker. Når jeg er sammen med min søn, passer jeg på ikke at sige noget, der kan provokere politiet. Min søn skal ikke se mig blive anholdt. Det ville være dybt forfærdeligt,« siger Detlef Royal, der gruer for, hvordan børnene på fristaden skal se på politiet i fremtiden.

»Som forælder føler jeg mig utryg ved at lade min søn lege steder, hvor politiet er så massivt til stede, som tilfældet er på Christiania. De foretager meget heftige anholdelser og provokerer beboerne. Det skal min søn ikke opleve, for hvordan vil hans syn på politiet så ikke blive som voksen,« spørger Detlef Royal.

Pusher og politi

Politiets tilstedeværelse har ikke kun indflydelse på børnenes færden, men også for deres leg:

»Nogle af børnene leger ikke længere cowboy og indianere. Nu leger de pusher og politi,« forklarer Detlef Royal.

Ofte holder politiets salatfade under et stenkast fra et fritidshjem på fristaden, hvor børnene ufrivilligt bliver førstehåndsvidner til anholdelser, hvor folk slæbes hen ad jorden, lægges i benlås eller kropsvisiteres, til de står i undertøj.

Under dække af regeringens kamp mod hash har politiet nemlig udvidede beføjelser, og det har ført til daglige anholdelser og visitationer af folk, der sjældent har andet end en klump hash eller en joint i lommen..

»Stemningen mellem politi og beboere på fristaden er utrolig dårlig. Og så er det svært at forklare sin søn, at den betjent, du lige har set lægge en i benlås, ham skal du altså gå til, hvis du oplever noget kriminelt,« mener Detlef Royal.

Lige nu vokser sønnen op i noget, der minder om en krigszone. Politibetjente i fuld udrustning patruljerer gentagne gange hver dag for at sikre, at den åbenlyse hashhandel ikke blomstrer op igen.

Men det er svært at forklare en otteårig søn, der mest af alt bare gerne vil kunne lege frit.

Eller som sønnen siger:

»Nu har jeg set dem så mange gange, at jeg næsten har vænnet mig til dem, men jeg synes, de er irriterende og skulle holde sig væk. Christiania skal være et fredeligt sted,« siger Bertram Jørgensen på otte.