Bøgelundsskolen, Hedebakken, Vallø Strand, Furresøkolonien og Lyngdal. Tidligere den daglige base for børn og unge med særlige behov, nu nedlagte institutioner, som kommunerne ikke kunne få plads til i budgetterne efter kommunalreformen.

Kommunernes egne tal viser, at man vil spare 470 millioner kroner på anbringelser af udsatte børn og unge. Til gengæld vil man afsætte 100 millioner kroner til forebyggelse hjemme i nærområdet hos det enkelte barn.

Det koster mellem 30.000 og 100.000 kroner om måneden at have et barn anbragt om måneden. Tidligere betalte amterne 30 procent af regningen, men efter kommunalreformen er det tilskud røget, og kommunerne står selv med regningen. Det betyder, at mange kommuner vælger at dreje nøglen om på institutionerne, og det bekymrer mange fagfolk.

- Børn er altid anbragt på døginstitution, fordi de kræver særlig hjælp. Vi frygter, at de tilbud kommunerne stiller som alternativer, ikke er kvalificerede. Derfor mener vi, at ansvaret for disse institutioner, burde ligge på regionalt niveau. Kommunerne har ikke økonomien til at køre disse meget specialiserede tilbud, siger Peter Albæk, formand for Børns Vilkår, til Berlingske Tidende.

I stedet vil kommunerne satse på forebyggelse for de 14.000 børn, der hvert år anbringes, lyder det fra KL. Men også her er fagfolk kritiske.

-  Min forskning har vist, at alle bestræbelser på lovgivningsmæssig og praktisk politisk forebyggelse gennem hundrede år ikke har ændret på tallene, siger Inge Bryderup, lektor ved Pædagogisk Universitet. Hun har forsket i anbringelser af børn igennem 25 år.

Fomand for Kommunernes Landsforenings, KL, Børne- og kulturudvalget, Henrik Larsen afviser, at kommunerne løber fra deres ansvar, og han mener allerede nu, at budgettet for anbringelser ikke kommer til at holde for 2007.

- Selvfølgelig vil vi altid risikere, at der er nogle børn, som bliver overset og ikke får den hjælp, de skal have. Men sådan er det altid, når man har med mennesker at gøre, siger Henrik Larsen.