Forestil dig følgende. Det er november. Du cykler, bliver ramt af en bil, kvæstes modbydeligt, indbringes til skadestuen og modtager følgende besked: Det er sent på året, pengene er sluppet op, du får ingen nævneværdig hjælp - og handicappes for livet. Vanvittig tanke? Overhovedet ikke. Sådan behandler vi børn, der misbruges og udsættes for deres forældres grove og ødelæggende svigt. Som dokumenteret i Nyhedsavisen, fjerner landets kommuner færre børn sidst på året - af den ene grund, at pengene er færre. Børn, der burde væk, må blive hos de forældre, der ikke evner at passe dem.
Der findes kun ét dækkende ord for dette: Skandale. Dag på dag får vi nye historier om kommuner, der misrøgter deres ansvar - senest fra Århus, hvor man i måneder undlod at gribe ind for et forældrepar, der for anden gang fødte et barn, de ikke kunne passe. For ti år siden, da parrets første barn blev fjernet, lovede socialministeren - hun hed Karen Jespersen - bedring og tidlig fjernelse. Det samme lovede hun igen for et par dage siden, da barn nummer to blev fjernet med fjorten måneders forsinkelse. Herfra ser vi kun én løsning: Børns skæbne må ikke afhænge af, om børnene tilfældigvis bor i en kommune, der har »lyst« eller penge til at fjerne et truet barn. Derfor skal børnesager fjernes fra kommunerne og overføres til statslige centre, så alle børn behandles godt og ens, og at de fjernes, hvis det er nødvendigt, uanset hvor de bor - og uanset om kommunen har råd eller ej.
Af Simon Andersen, chefredaktør Nyhedsavisen