Nyhedsavisens reportage onsdag den 27. december 2006 beskrev, hvor vanskeligt det i nogle tilfælde kan være for Københavns Kommune at foretage en, for omverdenen at vurdere, tilstrækkelig hurtig indsats over for børn, der ikke trives i eget hjem.
Grundig undersgelse
Men ligeså vigtigt det er at underrette de sociale myndigheder om et barns mulige mistrivsel, lige så vigtigt er det at kunne bevare roen, når myndighederne først er underrettet.Når der over for en social myndighed rejses bekymring for et barns trivsel, starter et ofte langvarigt undersøgelsesarbejde, hvor det for omverdenen kan se ud som om, at intet sker for at afhjælpe barnets vanskeligheder. I nogle tilfælde er dette sandt, fordi ressourcerne i socialforvaltningerne ikke er tilstrækkelige. Men i langt de fleste tilfælde udebliver det, der for omverdenen ville kunne se ud som en tilstrækkelig hurtig indsats over for barnet, fordi det ville være imod barnets tarv at handle så hurtigt, som omverdenen kunne ønske det. Hvor umenneskeligt endet end måtte lyde, er det nødvendigt at leve med barnets mulige dårlige trivsel, mens socialforvaltningen foretager en undersøgelse af sagen. Et barn, der ikke har været i trivsel i eget hjem gennem flere år, har bedre af en grundig undersøgelse og nogle yderligere måneders dårlig trivsel, end forhastede konklusioner og handlinger.
Behandling er bedst
Selv når det er konstateret med sikkerhed, at et barn ikke trives i eget hjem, vil det i nogle tilfælde være den bedste løsning at lade barnet blive i hjemmet. Hvorfor nu det? Fordi mange børn vil kunne opleve det som en straf og en forværring af deres liv at blive fjernet fra deres forældre og vil til enhver tid ønske, at deres forældre kunne lære at være gode forældre frem for at skulle anbringes uden for hjemmet. Forældreskab kan i mange tilfælde læres gennem forældrestøttende terapi, familieterapi, psykosociale støtteordninger mv. Hvis et barn med sikkerhed ikke kan bringes i tilstrækkelig god udvikling hos sine forældre, kan det være nødvendigt, at det anbringes uden for hjemmet. Når barnet anbringes, stopper det ikke med at elske sine forældre, og den bekymrede omverden må derfor leve med, at mange børn, selvom de har været udsat for uhyrlige ting, har både lyst til og brug for at se deres forældre.Det kan i nogle tilfælde være både nødvendigt og relevant, at forældre retsforfølges, hvis de har gjort noget egentligt kriminelt, men omverdenens lyst til lynchning af forældrene vil ofte handle mere om et behov for primitiv aggressionsudladning end om en forståelse af, hvad der gavner barnet. Når børn lider, skal vi altid bekymre os, men vi skal også lære at bevare roen. For barnets skyld.