Små børn, der bliver slået eller seksuelt misbrugt af deres mor eller far. Og teenage-drenge, der er på kant med loven.
Børn som dem bliver svigtet på det groveste, hvis deres sag ender hos kommunen sidst på året. Landets kommuner anbringer nemlig færre og færre børn udenfor hjemmet jo længere hen på året, det er. Det viser de nyeste tal fra Ankestyrelsen.
Penge afgør sagen
Det beviser, at det er kommunernes pengepung, der styrer, hvor mange børn, de anbringer, mener Socialdemokraternes socialordfører Mette Frederiksen.
»Det er pengekassen, der bestemmer, hvilken socialpolitik kommunerne fører. Det viser tallene, og det samme hører jeg, når jeg taler med sagsbehandlere, plejefamilier og sågar kommunalpolitikere. Det betyder, at der er børn i Danmark, der udsættes for massivt omsorgssvigt, fordi vi ikke gør noget,« siger hun.
I de tre første måneder af 2006 blev der anbragt 998 børn udenfor hjemmet. Herefter faldt det stødt, og i årets sidste tre måneder blev 737 børn anbragt.
KL: Uacceptabelt
Kommunernes Landsforening erkender, at det er et problem.
»Jeg kan ikke afvise, at det er økonomisk tænkning, der ligger bag de tal. Hvis det er sådan, er det uacceptabelt. Men det er samtidig forståeligt, for kommunerne er spændt økonomisk hårdt for. Derfor burde de få flere penge af staten til at kunne anbringe for,« siger formanden for KL s socialudvalg Tove Larsen.
Ifølge hende koster en anbringelse af et barn let over en million kroner om året.
Formanden for Dansk Socialrådgiverforening, Henning Breinholt, ser også tallene som et udtryk for kassetænkning.
»Der er ikke andre forklaringer på de færre anbringelser. Jeg kender også til sager, hvor man har fjernet børn fra anbringelser udelukkende for at spare penge,« siger han.
Det har ikke været muligt at få en kommentar fra velfærdsminister Karen Jespersen (V). Men SF har netop kaldt i samråd med støtte fra Socialdemokraterne og Dansk Folkeparti.