PlayStation, det nyeste popikon på anlægget og chatten med ukendte venner på nettet.

Danske børn bevæger sig langt mindre end tidligere.

En ny undersøgelse blandt 17.000 elever fra 11 til 15 år, der offentliggøres i Ugeskrift for Læger i dag, viser, at langt flere børn er fysisk inaktive end i 1988.

Trods massive kampagner fra blandt andet Sundhedsstyrelsen om, at børn skal bevæge sig mindst 60 minutter om dagen sidder især pigerne mere stille.

I 1988 var der 7,5 procent af børnene, der slet, slet ikke motionerede. Altså nul timer om ugen. Det tal var i 2002 steget til 10,3 – eller 13,3 procent af pigerne og 10,3 procent af drengene.

Ifølge en af forfatterne bag undersøgelsen er det især de 15-årige, der dropper den forhøjede puls og de røde kinder. Og det er et problem:

»Vi har brug for, at en sundhedspolitik for børn og unge, der sætter fokus på fysisk aktivitet, og tager det mere alvorligt. Der er endnu ikke en katastrofe under udvikling, men desværre en lang sej bevægelse i den forkerte retning,« siger professor Bjørn E. Holstein fra Institut for Folkesundhedsvisenskab på Københavns Universitet.

Han mener, at fokus på idræt og motion i både fritiden og skolen skal styrkes. De skoler, der indsætter mere tid til motion i skemaet, får også flere børn, der bevæger sig til glæde for alle. Og det er ifølge professoren vejen frem:

»Enkelte timers mere idræt eller blot noget så simpelt som flere pauser med indlagt motion, får flere børn til at røre sig, og så giver det en bedre indlæring. Det har mange skoler allerede opdaget og haft glæde af. Nu skal de andre bare følge trop,« siger han.

Så mange dyrker nul timers ugentlig motion - i procent:

Piger 1988: 9,0

Drenge 1988: 7,5

Piger 1994: 10,7

Drenge 1994: 9,4

Piger 2002: 13,3

Drenge: 2002: 10,3