Er man allergiker og ansat hos Lego i Billund har man været i risiko for, at få allergiske reaktioner efter at have spist i kantinen på Havremarken.
Det fremgår af den seneste kontrolrapport fra Fødevarestyrelsen.
Således har kantinen, som drives af ISS Facility Service, fået en bøde på 10.000 kroner plus en smiley af den sureste slags.
Allerede i februar konstaterede Fødevarestyrelsen, at der ikke var skiltet tilstrækkeligt med, hvilke allergene ingredienser de forskellige retter indeholdt.
Dette kostede en sur smiley, og da Fødevarestyrelsen dukkede op til et opfølgende besøg var skiltningen endnu ikke på plads.
Da maden blev gennemgået, viste det sig desuden, at den indeholdt allergener, som ikke var blevet nævnt, og som de spisende i kantinen derfor ikke havde mulighed for at undgå.
Denne type advarsler er lovpligtige, fordi nogen får allergiske reaktioner, hvis de spiser ting, de ikke kan tåle.
ISS Facility Service kalder det "en dybt beklagelig situation" i en skriftlig kommentar til JydskeVestkysten. ISS Facility Service oplyser samtidig, at alle ansatte vil blive sendt på kursus om allergener.
Desuden vil der bliver rettet op på fadæsen i Legos kantine med det samme.
Du vil modtage en email med et link du skal klikke på, for at verificere din mailadresse. Når du har gjort det, vil du begynde at modtage nyhedsbrevet.
Som nyhedsbrevsmodtager sender vi dig nyhedsbreve indeholdende breaking news, dagens vigtigste nyheder samt redaktionelle kampagner. Når du tilmelder dig nyhedsbrevet, accepterer du samtidig, at nyhedsbrevet kan indeholde kommercielt indhold i form af tilbud, læserundersøgelser, konkurrencer og events fra Avisen.dk samt markedsføring af produkter og ydelser fra 3. part.
..og din tilmelding blev ikke registeret.
Klik eventuelt her, og prøv igen, eller kontakt os på avisen@avisen.dk. Så hjælper vi dig med at blive tilmeldt.