DET ER efterhånden lang tid siden, at socialministeren afskaffede den fattigdomsgrænse, som den forrige regering indførte for at have en mulighed for at måle fattigdom i dansk målestok.

Begrundelsen for afskaffelsen var, at fattigdom ikke kan måles i kroner og øre og ministeren indførte i stedet 10 sociale mål og en social redegørelse. Men ministeren havde forregnet sig.

Fattigdomsgrænsen er nemlig mere sejlivet end som så. Den lever videre og har fået sit eget liv i endeløse referencer i medierne og på de sociale medier. I spørgsmål til ministre. Den lever i den daglige debat ude i samfundet og inde i folketinget. Den flyder oven på vandet som en korkprop.

Læs også:

Blogger: Forældrene skal opdrage børnene - ikke pædagogerne

Og når fattigdomsgrænsen ikke kan aflives, er det jo fordi, at vi, mere end nogensinde har brug for en indikator, som definerer, hvad vi mener fattigdom er, i en dansk kontekst. Især i tider, hvor vi har en regering, der øger den økonomiske ulighed markant i Danmark.

FOR EKSEMPEL har en af de vigtigste konsekvenser af regeringens kontanthjælpsloft kunne tydeliggøres ved at 5.000 voksne og 7.000 børn sendes under fattigdomsgrænsen.

På landsplan bliver det muligt at udpege de fattigste områder, da man kan se, at mere end 5% af børnene på Langeland, Lolland og i Ishøj er fattige.

Ligesom 21.000 personer blev sendt under den nu afskaffede fattigdomsgrænse 1. juli 2016, hvor hovedsageligt flygtninge overgik fra kontanthjælp til integrationsydelse.

ØKONOMISK FATTIGE er ifølge den tidligere regerings fattigdomsgrænsen personer, som gennem tre år har en indkomst, der er mindre end halvdelen af medianindkomsten, ikke er studerende og ikke har en formue på over 100.000 kr. Hvilket vil sige har en indtægt på cirka 103.000 kroner.

Det er dog ikke sådan, at der ikke er plads til forbedringer af den tidligere regerings fattigdomsgrænse. Den medtager nemlig mange studerende som værende fattige og den kræver at fattigdom varer over tre år, før det tæller.

Med denne beregning ville løsningen på fattigdom være enten at sætte alle fattige i gang med en uddannelse eller kun fastholde dem i ringe kår i to år ad gangen.

Derfor er løsningen jo at forbedre fattigdomsgrænsen i stedet for at afskaffe den. Og i den forbindelse kan vi lade os inspirere af andre udregninger.

Læs også:

David Trads om Thyra Frank: Det ser ikke godt ud!

EN ANDEN beregning for fattigdom er den som f.eks. benyttes af Eurostat, den europæiske statistikbank. Den viste for nyligt at Danmark har første pladsen i fattigdom i Norden. Den ”ekstreme fattigdom” i Danmark er steget fra 2,0 til 3,7% fra 2008 til 2015 i perioden før regeringen indførte integrationsydelse, kontanthjælpsloft og 225-timers reglen.

Sverige som har modtaget langt flere flygtninge end Danmark har til sammenligning kun 0,7% som lever i ”ekstrem fattigdom”. Vi har altså til trods for langt færre flygtning over fem gange så mange i Danmark som lever i ”ekstrem fattigdom”.

I alt vurderer Eurostat, at 17,7 procent af den danske befolkning befinder sig i risikozonen for at ryge ud i fattigdom eller bliver socialt ekskluderet.

Læs også:

Poul Erik Skov: Gid regeringen var mere optaget af Danmarks fremtid end skattelettelser

FOR AT forstå behovet for en fattigdomsgrænse er det vigtigt at se, hvordan den økonomiske udvikling har været i Danmark i nyere tid. En udvikling der ifølge Danmarks Statistik viser at den rigeste del af befolkningen har en formue der er 16 gange mere end fattige del af befolkningen – en udvikling der ifølge en kortlægning fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE) viser at udviklingen i disponibel indkomst siden 1985 er steget tre gange så meget for de rigeste i Danmark i forhold til arbejderklassen.

Når man kommer under fattigdomsgrænsen i Danmark, sulter man ikke nødvendigvis. Men man har en indkomst, der er så lav, at den har væsentlige konsekvenser i forhold til at voksne og børns liv. Den er så lav, at der let medfølger sociale følgevirkninger for de familier, der rammes. Det kan være, at der ikke er råd til at børnene kan dyrke sport. Der er ikke råd til at sende børnene til børnefødselsdage, da der ikke er penge til gaver. Der er ikke råd til at børnene kan få et hverdag som deres jævnaldrende. Og undersøgelser viser, at børnene er meget bevidste om, at de er børn af en fattig familie. Andre undersøgelser viser, at fattige børn har større risiko for at få problemer i deres liv end jævnaldrende børn, der lever over fattigdomsgrænsen.

Læs også:

Taxamanden: Det ser sort ud for de røde!

I ALTERNATIVET vil vi gerne takke alle, der stadig benytter den tidligere regerings fattigdomsgrænse. Det betyder, at vi stadigvæk kan følge de konsekvenser, som regeringens økonomiske politik har for de fattigste i Danmark.

Vi håber selvfølgelig, at den nuværende regering vil tage konsekvensen og genindføre fattigdomsgrænsen, når den nu ikke vil dø.

Og vi vil gerne være med til at videreudvikle den, så den for eksempel medtager mål for antallet af borgere med et rådighedsbeløb under et mindstebudget defineret ud fra, hvad det koster at købe almindelige varer og tjenester, som anses for nødvendige for at leve i Danmark. Eller mål for antallet af voksne og børn, der lider afsavn ved for eksempel at undlade at købe medicin, fordi pengene ikke rækker.

LAD udvikle en bedre, tydeligere og mere præcis fattigdomsgrænse i stedet for at afskaffe den. Vi har brug for at vide, hvad der sker med de fattige i Danmark.

Læs også:

Blogger: Økonomiske incitamenter får ikke udsatte borgere i job

Dette er et blog-indlæg og ikke et udtryk for Avisen.dk's holdning. Hvis du finder, at indlægget er æreskrænkende eller indeholder injurier, så send en mail til tip@avisen.dk.