Johnny Larsen er opvokset på Nørrebro i København. Mod alle odds fik han en uddannelse som journalist i 1987 - efter 17 år som ufaglært og derfor temmelig nedslidt.
Han har skrevet en bog, sange og en opera, og lidt af manglende evne til at holde mund. Johnny været ramt af depression siden børneårene og har været selvbehandlet, indtil han blev ramt af svær sygdom i 2009.
Følg Johnny Larsen på Twitter
NÅR VI bidrager til samfundets fremgang og vækst på det mest nødvendige plan, så sætter vi børn i verden. Det er den ultimative, mest nødvendige ressource for samfundets fremdrift, økonomi og sammenhængskraft. Ja, alt det der skaber et samfund på godt og ondt.
En almindelig dag for en familie med arbejde begynder med, at ungerne vækkes ved 6-tiden. Så er der i bedste fald en times tid sammen med ungerne, inden de afleveres i dagpleje, vuggestue, børnehave eller skole. Her er ungerne – vores råstof til den gode fremtid – anbragt indtil klokken 17-17.30, og hvis man er opmærksom nok på de mindstes søvnbehov ligger i de sengen ca. 20-20.30. Forældrene har altså cirka fire timer sammen med børnene på ugens fem dage.
Vi har så aftalt, at ansvaret for at opdrage vore børn ligger hos forældrene, sådan som det bør være. Men virkeligheden er, at børn kopierer de voksne, de er sammen med. Det vil sige, at vore børns primære kilde til social adfærd er pædagoger og lærere.
SÅDAN BØR det ikke være, og sådan behøver det ikke være.
For at gøre det hele endnu mere grotesk, har den forrige regering besluttet sig for, at politikere i Folketinget skal spørge sig til råds om børneopdragelse hos landets rigeste virksomhedsejere og bestyrelsesformænd. Disse kom sjovt nok frem til, at de vigtigste, vi kan lære børn er at sidde stille og holde kæft i 37 timer om ugen og lytte til en lærer, der uforberedt skal fylde børnene med tom skematiseret snak og fjerne al selvstændighed.
Resultatet af den idiotisk, industribaserede form for pædagogik har vi stadig til gode at se. Men jeg er sikker på, at det kommer til at betyde stagnation fremfor vækst. Den siddende regering har toppet op med at begrænse muligheden for at skifte studie i de tidligste voksenår, der hvor modenheden så småt sætter ind og former det voksne menneske. Disse mennesker (vore børn) skal altså lære fra starten, at det vigtigste i livet er at holde kæft i 37 timer - og derefter i panik at vælge en uddannelse, der ikke kan fortrydes. Lad lige det billede synke ind i og rodfæste sig.
DER ER en løsning: Den er svinebillig, og giver kolossal gevinst for både individ og samfund.
Lad mig skitsere:
- Arbejdstiden nedsættes
- Barsel gælder 2 x 12 måneder (mindst)
- Der betales løn for at være på barsel
- Børn skal kun være i institution/pleje i maksimalt fem timer dagligt
- Førskoletiden skal være legetid og tid til at lære sociale færdigheder
- Fuldtidshjemmegående forældre får løn
- Skoleugen skal højst være 20 timer
- Lektier afskaffes
- Lærere får langt større mulighed for at lære fra sig ud fra personlige evner
- Elever skal ikke inddeles i bokse efter alder, men efter interesser, udvikling og evner
- Skolen skal rumme langt flere musikalske fag
Dette er blot begyndelsen, og selv med disse tiltag står pædagogerne tilbage med et ansvar som opdragere, men ikke længere som de primære.
Kun som de sekundære på linje med trænere og andre voksne, som børn er i tæt kontakt med. Et supplement/alternativ til forældrenes bud på adfærd.
OPDRAGELSEN OG det vækstfremmende skal altså tilbage til forældrene, mens lærere og pædagoger skal varetage deres primære funktion: At være kilder til viden, indsigt og overblik.
Gevinsterne er uendelige, på alle niveauer. De eneste der kan tabe en anelse er politikere, der må undvære understimuleret kvæg, og arbejdsgivere der må undvære uselvstændige ansatte.
Sidst i 1700-tallet var industrien, aristokratiet og herskerne arge modstandere af skolegang for pøblen. De skulle bare bruge muskler på marker, miner og mørke fabrikker. Lige indtil man fandt ud af, at det gav økonomisk gevinst, at have ansatte, som kunne betjene maskinerne bedre, når du kunne læse, skrive og regne. Altså i samme øjeblik, profitten steg, kunne de se fordelen ved almindelig grunduddannelse…. Og så blev den obligatorisk.
Nu har vi ikke verdens mest visionære folk til at sidde i toppen af dansk politik, dansk fagbevægelse eller dansk industri, så der er ikke der hjælpen kommer fra. Men hvis nu eksempelvis Fritz Schur og Lizette Risgaard lod være med at tro at al fremgang ligger i antallet af timer på job eller i skole, så er vi da kommet et lille stykke fremad.
FORÆLDRENE STÅR med fremtiden. Det er forældre, som skal sikre et anstændigt, overlevelsesdygtigt samfund. Det er forældre, som sørger for, at der er arbejdskraft nok til, at arbejdsgivere og politikere fortsat kan leve i overflod. Derfor bør forældre belønnes og beskyttes så meget, at de reelt er værdsatte, fordi de opdrager og opfostrer de børn, der skal bære os fremad og opad.
Vi skal takke forældre for deres opofrelse og hjælpe alt det vi kan. Det giver større gevinst end de straffe vi i dag giver både børn og forældre.
Dette er et blog-indlæg og ikke et udtryk for Avisen.dk's holdning. Hvis du finder, at indlægget er æreskrænkende eller indeholder injurier, så send en mail til tip@avisen.dk.