Blog

Af Lisbeth Riisager Henriksen
Se alle blogindlæg

Om Lisbeth Riisager Henriksen

Cand.mag., forfatter og redaktør af bogantologierne "Hvad i alverden er meningen?" (2011) og "Et liv i andres hænder" (2014).

Denne blog er et indspark i samfundsdebatten med særligt fokus på forhold, der berører syge mennesker og mennesker med handicap. Den handler om socialpolitik, beskæftigelsespolitik, og sundheds- og handicappolitik.

I tirsdags blev lovforslaget om et kontanthjælpsloft førstebehandlet i Folketinget. Det er et lovforslag, der vil ramme mennesker med handicap utroligt hårdt, fordi det ikke tager hensyn til denne gruppe menneskers særlige problemer.

Både Danske Handicaporganisationer og Kommunernes Landsforening har kritiseret lovforslaget massivt. Især fordi kontanthjælpsloftet vil betyde nedsættelse af boligstøtten til nogle af de mennesker, som bor i særlige ældre- eller handicapboliger. De vil uden boligstøtte ikke have råd til at bo i disse. Mange vil ej heller have mulighed for at flytte, da der ikke findes mange af den slags boliger, og nogle borgere står på venteliste i årevis, før de får tilbudt en sådan bolig.

Formand for Danske Handicaporganisationer Thorkild Olesen gav i P1 Morgen den 10. februar udtryk for, at det kan dreje sig om flere tusinde personer, som risikerer at blive ramt på deres mulighed for at blive boende i en ældre- eller handicapbolig efter kontanthjælpsloftet. Nogle af dem risikerer at blive hjemløse.

REGERINGEN OG DENS støtteparti Dansk Folkeparti afviser kritikken med, at mennesker med handicap ikke bliver ramt af reformens kontanthjælpsloft, fordi de slet ikke skal være på kontanthjælp.

I et Ritzau-telegram fra 10. februar hedder det blandt andet:

”Det har ikke været muligt at få en kommentar fra Venstres beskæftigelsesminister Jørn Neergaard Larsen (V), men partiets ordfører på området, Hans Andersen mener slet ikke, at handicappede borgere, der er for handicappede til at varetage et almindeligt job, skal være på kontanthjælp.

- Kommunerne skal sikre, at hvis man har en varig nedsat arbejdsevne, så skal man slet ikke være på kontanthjælp. Så skal man i et ressourceforløb og derefter muligvis i et fleksjob – eller sågar have en førtidspension. Og det er jo kommunernes ansvar, siger han."

Den samme type argumentation er Dansk Folkepartis fungerende beskæftigelsesordfører Marlene Harpsøe og finansordfører René Christensen kommet med i medierne i denne uge.

Det er godt at høre, at man i Venstre og Dansk Folkeparti anerkender, at mennesker med handicap ikke skal være i kontanthjælpssystemet. Men de har selv været med i et væld af blandt andre social- og beskæftigelsesreformer igennem de seneste år, som samlet set har forringet vilkårene for mennesker med handicap massivt (Dansk Folkeparti dog ikke i reformen af førtidspension og fleksjob).

ER DE IKKE bekendte med, at mange alvorligt syge mennesker og mennesker med alvorlige handicap den dag i dag kommer på kontanthjælp og bliver fastholdt i årevis i dette system, selvom det havde været mere hensigtsmæssigt og rimeligt for dem at være i sygedagpengesystemet, i fleksjobsystemet eller på førtidspension?

Når man for eksempel har gennemført en reform af førtidspensionen, som har forringet tilgangen til førtidspension fra cirka 15.000 årligt i 2012 til cirka 6.000 årligt efter reformen, vil der jo være mange tusinde syge borgere, som ikke længere rummes af pensionssystemet.

Det kan vel ikke komme bag på politikerne, at nogle af dem ender i for eksempel ressourceforløb eller fleksjob, som reformen netop lagde op til, eller i kontanthjælpssystemet, eftersom man helt generelt har forringet sikkerhedsnettet betydeligt. Det burde heller ikke komme bag på dem, at der efter reformen af sygedagpengene er borgere, der har mistet sygedagpengeretten og er overgået til kontanthjælp eller ingenting, selvom de stadig er syge og slet ikke er udredt. Og så var der den første kontanthjælpsreform, som også indeholdt en række forringelser.

DET HAR IKKE skortet på advarsler fra forskellige patientforeninger og handicaporganisationer om, at alle disse reformer sammen ville trække noget af det sociale sikkerhedsnet bort, og at det ville ramme de syge og dem med de største handicap hårdt.

Formand for Dansk Socialrådgiverforening Majbrit Berlau konstaterer i et blogindlæg i Arbejderen den 11. februar, at der rent faktisk befinder sig mange syge borgere i kontanthjælpssystemet:

”For mange kontanthjælpsmodtagere er helbredet årsagen til, at de er på kontanthjælp, og samtidig er det den barriere, der holder dem fra at komme i arbejde. Det er derfor paradoksalt, at beskæftigelsesdebatten i meget ringe grad tager højde for årsagerne til, at mennesker ender i velfærdsstatens laveste sikkerhedsnet.”

Når regeringen og dens støtteparti Dansk Folkeparti nu afviser kritikken af lovforslaget om et kontanthjælpsloft med, at mennesker med handicap slet ikke skal være på kontanthjælp, så må man også igen gøre dem opmærksom på, at kommunerne forvalter lovgivning på disse områder endnu mere grænsesøgende, end reformpartierne formentlig havde tænkt sig.

AFDÆKNING AF retssikkerhedsområdet har igennem de seneste år vist, at kommuner i stadigt større omfang prioriterer efter egne økonomiske hensyn frem for efter lovgivning og borgernes ve og vel. Det har både Advokatrådet, Danske Handicaporganisationer og en lang række patientforeninger og handicaporganisationer dokumenteret. Regeringen har igen og igen fået at vide, at kommunerne ikke altid forvalter lovgivningen efter de udtrykte politiske hensigter, men afvist at gribe ind.

I forbindelse med retssikkerhedsproblemerne er det også relevant at minde om, at selve det sociale klagesystem er blevet forringet. Det skete ved reformen deraf i 2013, hvor man gik fra at have to klageinstanser til kun at have én klageinstans: Ankestyrelsen.

I de seneste år er Ankestyrelsen så i øvrigt blevet underkendt mange gange af både domstole og Ombudsmanden, men favoriserer alligevel igen og igen kommunerne frem for borgernes ret – for eksempel med den nye afgørelse fra forleden dag, hvor Ankestyrelsen imod lovgivningen har frakendt syge borgere deres berettigede sygedagpenge og i stedet begunstiget kommunerne.

Alle de mange politiske reformer over for mennesker med handicap over de seneste år i kombination med den grænsesøgende forvaltningspraksis har gjort og gør livet meget svært for syge mennesker og mennesker med alvorlige handicap. Det tager bid for bid disse borgeres rettigheder og muligheder for at leve et værdigt liv på lige fod med andre borgere.

SÅ HVIS Venstre og Dansk Folkeparti skal være troværdige i forhold til synspunktet om, at mennesker med svære sygdomme eller handicap ikke skal rammes af den nye kontanthjælpsreform, så må de sætte handling bag ordene.

Så må de sørge for at præcisere – i både lovgivning og over for kommunernes forvaltninger – at disse mennesker ikke skal være på kontanthjælp og ikke skal rammes af den nye kontanthjælpsreforms forringelser. Og de må sikre, at kommunerne rent faktisk følger lovgivningen og ikke placerer disse borgere i kontanthjælpssystemet.

De må også sørge for, at det ikke fortsat skal være uden konsekvenser for kommunerne at undlade at følge lovgivningen, når det kommer til borgernes rettigheder. Det har regeringen muligheden for at vise, at man mener i praksis, ved blandt andet at tilslutte sig to beslutningsforslag på retssikkerhedsområdet, som Dansk Folkeparti aktuelt har til behandling (B35 og B36). Indtil videre har socialminister Karen Ellemann og hendes partifælle Jan E. Jørgensen fra Venstre desværre afvist forslagene.

Det ville i øvrigt være en god idé at få undersøgt og dokumenteret, hvilke grupper af borgere der egentlig befinder sig i kontanthjælpssystemet i dag, og hvordan de fordeler sig i det samlede antal kontanthjælpsmodtagere.

DER ER BRUG FOR at differentiere mellem almindelige arbejdsløse, der ikke har andre problemer end at de mangler et arbejde, og så de store grupper af borgere, som er ramt af funktionsnedsættelser som følge af sygdom, ulykker eller andre forhold. Uden en sådan viden lovgiver man i blinde.

Det ville også være en god idé at få udarbejdet en helhedsanalyse af konsekvenserne af alle de reformer, som de seneste regeringer har gennemført over for denne gruppe af borgere. Og det ville være en god idé, hvis politikerne sætter sig ind i disse sammenhænge.

De kan til en start orientere sig i min oversigtsartikel over nogle af de politiske reformer og beslutninger med konsekvenser for syge og handicappede fra maj 2015. Listen er ufuldstændig, og der er kommet nye reformer og beslutninger til siden.

Men den er lang nok til at give et indtryk af, hvorfor det ikke er uden grund, at Danske Handicaporganisationer og andre parter for øjeblikket advarer om, at en gennemførelse af et kontanthjælpsloft vil kunne få meget alvorlige konsekvenser for nogle af de pågældende mennesker.