Nicolai Bentsen er scenetekniker og fællestilidsmand for 3F ´erne på Det Kongelige Teater. Han er født på vestegnen - helt nøjagtigt i Rødovre, men har boet det meste af sit liv i København.
Nicolai Bentsen er far til et barn med autisme, og én til der er lige så unormal som alle andre. Han skriver om fællesskaber og fortællinger mellem mennesker. På arbejdspladser og på fodboldstadions, men aldrig ud fra fokusgrupper. Der vil både være indlæg præget af håbløs nostalgi, samt nye udviklinger og tendenser så længe, at disse foregår i øjenhøjde. Samfundsforhold, overenskomstforhold og alle livets besværlige forhold.
LIGE NU RAMMER Distortion København. Det er ikke min fest og slet ikke min musik. Jeg har kun deltaget få gange, og det var til særlige arrangementer, som nærmest gjorde en dyd ud af ikke at ligne en del af resten.
Jeg har adskillige gange hentet unger fra institutioner i hjertet af festen på Nørrebro, og med møje og besvær kæmpet mig igennem horderne af unge mennesker kaldt ind fra provinsen. Bevæbnet med vodkaklovne og skid-på-det-hele-attitude. Var man 20 år yngre, ville de nok være virkelig smukke. Nu er de blot virkelig stive.
HVER GANG HAR JEG DOG overlevet den ene dag, festen ramte min bydel. Og hver gang har jeg tænkt, at det godt nok var en fascinerende byfestival, de har fået banket op. Jeg har faktisk svært ved ikke at være imponeret over, at man kan afvikle så vild en gadefest på så fredelig vis. Jeg bliver faktisk en smule stolt, og jeg tænker i mine helt svage øjeblikke, at det egentlig er utrolig dansk.
Dem som lever af huller i osten, sidder til gengæld klar ved tastaturet. Den notoriske forargelse skriver sig selv. Er det ikke pis og bræk, den er gal med, er det de unge lømler eller deres latterlige curlingforældre. Og er det ikke arrangørerne, er det kommunen.
JO, DER ER NOK AT holde øje med. For svaghederne ved Distortion er der - og de er mange. Der er plads til mange forbedringer, og en del kan løses ved, at Distortion simpelthen tager et større ansvar.
Få nu styr på alt det bræk og pis. For selvfølgelig skal København kunne rumme den fest, også selvom langt de fleste af deltagerne ret åbenlyst ikke bor i byen. Men det er jo faktisk også deres hovedstad.
ER DER EGENTLIG ET åndsfællesskab og sammenfald i holdninger til, hvad byen må bruges til? Er Distortion-haderne de samme som himler op hver gang, en del af byen lukkes en formiddag på grund af et større løbeevent?
”Hvorfor helvede skal de løbe herinde. Det må sgu da kunne holdes på landet, hvor det ikke generer nogen!” Ja, man ser det for sig. Berlin Marathon, New York Marathon … Langeland Marathon. Godaw do!
JEG VAR FAKTISK OGSÅ forundret over modstanden mod at få Formel 1 til byen. Det vil skade vores omdømme som en grøn storby. Okay, jeg har hørt, at lufthavnen udvider, hvem kalder til demo! Jeg ejer hverken bil eller kørekort, og selv hvis jeg tog verdens største mikroskop i brug, ville jeg ikke være i stand til at identificere noget som helst interessant ved motorsport. Men jeg kan da godt gennemskue, at det vil være en helt exceptionel oplevelse. Foruden en masse turister, vil danskere fra hele landet jo komme anstigende i stort tal. Det er jo faktisk også deres hovedstad, og os, der er vilde med cykling og ishockey, har ligesom haft vores ”VM”.
MÅSKE ER DET MIG, der har misforstået den omdelte dagsorden. Men altså … rummelighed og en mangfoldig by handler vel for fanden da ikke kun om sorte hængerøvsbukser og veganske folkekøkkener? Eller hvad man nu er enige med sig selv og de nærmeste venner om. Alle skal vel have en plads. En del af hovedstadens mangfoldighed.
Livet som københavner, er i visse henseender privilegeret.
VI HAR KULTURELLE OG HISTORISKE tilbud, der ikke tåler sammenligning med andre steder i landet. Vi kan høre de største og mest veletablerede superstjerner til koncert i Parken, og vi kan tiltrække det nyeste, mest hemmelige band til en smadderkasse i Kødbyen. Vi har det helt store, og det helt smalle. Det folkelige og det elitære.
Buffeten med oplevelser er bred her i byen. Og det nye streetfood-mekka på Refshaleøen har flere boder, end der er rastepladser i Jylland. Bevares, vi har på andre parametre udfordringer og hardcore problemer, man slet ikke kan forestille sig andre steder i landet.
MEN I DEN HER KONTEKST, bliver vi med rette misundt. Blandt andet fordi vi i nogle sammenhænge sådan set deles om regningen. Så i ny og næ må vi tage oprydningen efter nogle idioter. København er hele landets hovedstad, og alle har ret til at bruge den. For der er ting, som kun denne by kan. Det er faktisk derfor, de fleste af os elsker at bo her.
Vi skal både have jazzfestival og operafestival. Copenhell og regnbuefest. Vi skal have 1.maj med shawarma og dåsebajer i Fælledparken for de mange og NOMA's gourmet for de få.
En ting kan vi dog godt blive enige om. Hvis vi vinder Eurovision igen, må de godt holde det i Herning.
Dette er et blog-indlæg og ikke et udtryk for Avisen.dk's holdning. Hvis du finder, at indlægget er æreskrænkende eller indeholder injurier, så send en mail til tip@avisen.dk.