Medlem af EU-parlamentet for Folkebevægelsen mod EU. Har tidligere arbejdet som organisationskonsulent i en faglig organisation. Født i 1985 og mor til én. Bor i København.
DET STORE HUNDESLAGSMÅL om EU’s flerårige budgetter for perioden 2021-2027 er gået i gang, og i denne uge præsenterede overhunden i EU, kommissionsformand Jean-Claude Juncker, sit bud på, hvordan EU’s nye budget skal se ud.
Kommissionen ønsker at medlemslandene fremover skal betale 1,11 procent af deres BNP i medlemsbidrag, i stedet for som nu 1 procent. Dertil vil Kommissionen have, at EU skal inddrive sine egne skatter og afgifter for at øge indtægterne. Blandt andet har man foreslået en skat på plastik, som skal gå til EU og ikke medlemslandene.
EU vil komme til at mangle mindst 9 mia. euro – eller 67 mia. kroner årligt, når Brexit træder i kraft, og netto-bidragsyderen Storbritannien forlader EU. Dette hul i EU-budgettet vil EU-kommissionen fylde med skatteborgernes penge.
EU ekstra-regning på 2 mia. kroner til danskerne
De danske skatteborgere er udset til at skulle betale ca. 2 mia. kroner ekstra om året. Det er immervæk et anseligt kødben. For det er vel at mærke oven i de 18-20 mia. kroner, som vi allerede betaler årligt.
Danmark er ligesom Storbritannien nettobidragyder til EU, så vi får kun ca.10 mia. kroner tilbage i form af EU-tilskud. Resten af pengene bliver brugt andre steder i EU.
Med EU-Kommissionens nye forslag vil beløbet for Danmarks nettobidrag kunne blive endnu højere, blandt andet fordi danske landmænd muligvis også vil få udsigt til mindre EU-støtte.
3-4 supersygehuse årligt for EU-bidrag
Vi kunne finde langt bedre måder at bruge de mange mia. kroner, som danske skatteydere hvert år vinker farvel til.
Det samlede danske EU-bidrag kunne betale for 3-4 supersygehuse, hvert eneste år. Netto-bidraget - altså de ca. 10 mia. kroner vi aldrig ser igen - kunne finansiere 3-4 sygehuse hvert andet år.
Alene for vores nettobidrag til EU kunne vi få en ny Storebæltsbro omtrent hvert fjerde år. Femern Forbindelsen vil koste 55,1 mia. kroner - eller Danmarks nettobidrag til EU i knap 6 år.
Og hvis vi bare tager de to mia. kroner, som EU-kommissionen nu ønsker fra Danmark i ekstra medlemsbidrag, så kunne man ansætte langt over 5.000 sosu-assistenter om året til glæde for Danmarks ældre.
Spar på EU’s unødige fråds
Det er ærlig talt temmelig forrykt, at EU nu vil afkræve medlemslandene og skatteborgerne endnu flere penge. I stedet burde man følge det gode gamle princip om at sætte tæring efter næring, indstille sig på en ny virkelighed efter Brexit og sænke EU’s budget.
Der er masser af steder i EU-systemet, hvor man ville kunne spare. Et oplagt eksempel er EU-Parlamentets rejsecirkus, hvor man uden problemer årligt bruger ca. 800 mio. kroner på at sende tusindvis af mennesker frem og tilbage mellem Bruxelles og Strasbourg hver måned.
EU vil tilrane sig mere magt
Men EU’s projekt er overhovedet ikke at optræde rimeligt. EU forsøger tværtimod at tilrane sig magt over en række nye områder, som at inddrive sine egne skatter, og udvide grænsekontrollen og det militære samarbejde.
EU ønsker at bruge langt flere penge på Frontex grænsekontrollen og til styrkelse af EU-landenes militær. Disse planer vil undergrave medlemslandenes suverænitet og kompetencer. For jo længere beslutningerne og pengene fjernes fra borgerne, jo mindre indflydelse har de.
Heldigvis lader den danske regering og de fleste andre danske partier til at modsætte sig EU-Kommissionens budget-ønsker. Vi må fastholde dem på denne position. De danske vælgere skal ikke betale mere til dette bureaukratiske cirkus. EU-kommissionen må simpelthen stoppes!
I stedet for at sende pengene til EU, så kunne de bruges på sundhed, velfærd og uddannelse. Skatteyderne bør selv have demokratisk kontrol med, hvordan deres skattepenge bruges, og de skal ikke flås yderligere af et ødselt system, der drysser pengene væk!
Dette er et blog-indlæg og ikke et udtryk for Avisen.dk's holdning. Hvis du finder, at indlægget er æreskrænkende eller indeholder injurier, så send en mail til tip@avisen.dk.