En blodprøve, der afslører, om du har kræft-dna i kroppen, kan være vejen til meget hurtig opsporing af kræft.
Ved måling af såkaldt cirkulerende kræft-dna er det muligt at opspore et tilbagefald lynhurtigt og dermed vinde afgørende tid, især for diagnoser med stor risiko for at dø af sygdommen.
Det viser et forskningsprojekt fra Aarhus Universitet og Aarhus Universitetshospital.
Forskningen kan måske endda medvirke til at ændre måden, som vi behandler kræft, til gavn for millioner af patienter verden over.
Professor ved Aarhus Universitet Claus Lindbjerg Andersen står med lovende resultater i spidsen for et forskningsprojekt, der har undersøgt metoden på tarmkræftpatienter.
- Når kræftceller dør, ender noget af deres dna i blodet, hvor det nedbrydes. Tilføres der ikke løbende ny kræft-dna, så vil det være væk efter 24 timer. Derfor er kræft-dna en utrolig god markør til at måle, om der stadig er kræft i kroppen efter en operation, siger han.
Han mener, at der er så mange positive perspektiver i metoden, at det på sigt vil ændre måden, vi behandler kræft på.
Med gængs behandling går der ofte for lang tid, før der findes og følges op på eventuel restsygdom i patientens krop.
I dag bruger man CT-skanninger, som ikke altid giver klare svar, og proteinmålinger i blodet for at vurdere tilbagefald efter en operation for levermetastaser.
- Der kan gå op til 3,5 måned med ekstra skanninger med mere, før man behandler igen. Det kan have meget negative konsekvenser for en alvorligt syg patient.
- Med en dna-analyse kan man undersøge for yderligere kræft direkte efter en operation og sætte i gang, siger Claus Lindbjerg Andersen.
Samtidig kan lægerne med prøven inddele patienterne i to grupper med langsomt eller hurtigt voksende kræft, siger Claus Lindbjerg Andersen.
- Hos de hurtigste 7,5-dobles kræften per måned. Venter vi tre måneder, er mængden af kræft allerede 420 gange større. Det betyder, vi kan handle hurtigt med de rigtige patienter samt undgå overbehandling af dem, der ikke har brug for det.
Han peger på, at metoden vil kunne bruges til stort set alle kræftformer, og det arbejdes der også på.
Problemet er dog fortsat, at der ikke nødvendigvis findes effektiv behandling til de fundne kræftformer.
/ritzau/
Af Susanne Anette Andersen, Ritzau