Hvordan kommer den enkelte borger til at mærke kommunalreformen?
Det vil være utroligt forskelligt. 32 kommuner fortsætter som i dag, og de vil ikke mærke synderligt meget til reformen. Andre steder vil fem kommuner blive lagt sammen, og borgerne vil mærke en ændring i skat og service.
Når fem kommuner med forskellige skatteprocenter bliver lagt sammen, vil nogle opleve, at de skal betale mere i skat, mens andre skal betale mindre.
Hvem får gavn af reformen?
Politikere og embedsmænd for lettere ved at få økonomien til at hænge sammen i de større kommuner, og det bliver lettere at træffe de ubehagelige, men nødvendige beslutninger. Det kan være nødvendigt at lukke en lille skole, men i en lille kommune gør du dig upopulær hos en stor del af vælgerne. I en ny storkommune lægger politikerne sig for eksempel kun ud med 1.000 ud af 50.000 vælgere.
Hvem er de store tabere?
Det er udkantsområderne. De små landsbyer – Langeland, vestkysten af Jylland, Djursland. Steder, der kæmper mod, at de unge flytter væk. Det er sværere at forsvare lokalområdet, hvis man ikke styrer alting selv. Men nu skal man til at kæmpe om ressourcerne med den store provinsby.
Får vi et bedre Danmark?
Det kommer an på, hvor du bor; hvilken social gruppe, du tilhører; og hvad du bruger kommunen til. Hvis du bor i storbyen og betaler meget i skat, har du udsigt til at betale mindre, og din skole bliver bevaret. Det er egentlig ganske udemærket. Men bor du ude i landsbyen og betaler lav skat, kommer du til at betale mere, selv om der bliver færre tilbud, når den lokale skole og biblioteket lukker. Med erfaringen fra Bornholm, der blev lagt sammen 1. januar 2003, gør borgerne klogest i at have så beskedne forventninger som muligt.
Bliver der dårligere service?
Nej, ikke i gennemsnit. Men det hjælper ikke dem, der skal betale mere i skat, får længere til skolen eller på andre områder oplever ringere service.