Blekingegadebanden kunne måske være optrevlet flere måneder før det fatale
postrøveri mod Købmagergades Postkontor, hvorved den unge politibetjent Jesper
Egtved Hansen blev skudt.
Det vurderer en politibetjent overfor Berlingske Tidende.
Betjenten - kriminalassistent Jan Andersen - efterforskede i begyndelsen af
1988 et røveri mod det daværende Daells Varehus. Under efterforskningen kom de
på sporet af det, der senere viste sig at være Blekingegadebanden, men han og
en kollega fra Københavns Politi blev nægtet adgang til eksisterende
politimateriale, der kunne have ført til afsløringen af Blekingegadebanden.
10 måneder siden gennemført Blekingegadebanden kuppet mod postkontoret og
skød politiassistent Jesper Egtved Hansen.
- Det er det værste, jeg har oplevet i min tid i politiet. Hvis min kollega
og jeg dengang havde fået adgang til de oplysninger, som vi under et møde bad
om hos Lyngby Politi, kunne politiet have indledt en efterforskning mod
Blekingegadebanden. Dermed havde banden sandsynligvis ikke gennemført røveriet
mod postkontoret i Købmagergade, hvor Jesper Egtved blev skudt. Men Lyngby
Politi holdt efter ordre oppefra oplysningerne tilbage for os, siger Jan
Andersen til Berlingske Tidende søndag.
- Det viser sig jo, at nogen i politiet havde navnene på præcis de
mennesker, vi ledte efter. Nemlig de rigtige gerningsmænd til røveriet mod
Daells Varehus. Men vores kollegaer i Lyngby havde direkte forbud fra Politiets
Efterretningstjeneste, PET, om at fortælle os, hvem de var, siger Jan Andersen.
Lyngby Politi fik allerede i 1983 - altså fem år tidligere - forbud fra PET
mod at brugte en række oplysninger som billeder af bandens medlemmer i en sag
om et røveri af en pengetransport. Årsagen var angiveligt, at PET var bange
for, at Lyngby Politi ville ødelægge en efterforskning med internationale
tråde.
Tidligere kriminalinspektør Jørn Moos, der var efterforskningsleder, da
Blekingegadebanden blev optrevlet i 1989, er overrasket over oplysningerne fra
Jan Andersen, som Moos kalder for helt nye .
- I sagen fra 1983 kan grunden have været, at man ikke ville spolere en
international efterforskning. Eller også var man bange for, at sagen kunne
bringe terroren tæt på Danmark. Men fem år senere kan jeg ikke se noget reelt i
de argumenter. Hvis vi bare havde fået navnene på bandens medlemmer, kunne det
have gjort en forskel af uanede dimensioner. Så ville det have ændret den del
af danmarkshistorien, siger Jørgen Moos til Berlingske Tidende.
Den daværende ledelse hos Lyngby Politi afviser et hvert kendskab til Jan
Andersens oplysninger, og den daværende PET-chef, Henning Fode, vil ikke
kommentere PET-sager under sin regeringstid som chef for PET overfor Berlingske
Tidende.