Gult eller blåt? Farven på sygesikringskortet er ikke ligegyldig, hvis man har tænkt sig at rejse til udlandet til sommer. Mange dansker er dog forvirrede og kender ikke nok til reglerne, og derfor var sundhedsminster Lars Løkke Rasmussen (V) i går i samråd med Folketingets Sundhedsudvalg.
Men forvirringen behøver ikke brede sig, for det er slet ikke nødvendigt at slæbe kortet med hjemmefra, fortalte ministeren. Hvis der sker en ulykke, kan man blot få faxet en erstatningsblanket.
»Man kan altid sende bud efter det blå sygesikringkort. Også hvis man er på interrail,« siger udvalgsformand Birthe Skaarup (DF).
Hvis alle dankere derimod skulle udstyres med kortet, ville det koste staten 50 millioner kroner.
Som flere medier tidligere har beskrevet, skaber forskellen på de to kort dog stadig uklarhed hos mange. Nyhedsavisen vil derfor forsøge at guide dig igennem, hvornår du skal skaffe det blå:
Hvad bruges kortet til?
Hvis man under sit ophold bliver syg og enten skal på hospitalet, ses af en læge eller have lægeordineret medicin, dækker det blå kort på samme måde, som landet egen, offentlige sygesikring.
Det vil sige, at hvis landet betaler hele regningen for dets borgere, får man den også fuldt betalt. Hvis landet har egenbetaling, må man selv hoste op. Uden kort skal man selv betale alt uanset landets velfærdssystem. Privathospital og hjemtransport er dog ikke dækket.
Hvem kan få det?
Alle, der bor eller arbejder i Danmark. Hvis man som dansker arbejder i et andet EU-land, skal man søge det i arbejdslandet. For kronisk syge er kortet også nødvendigt på ture under en måned, da det til forskel fra det gule betaler ikke-akut behandling såsom medicinsk hjælp.
Hvornår skal det bruges?
Hvis man opholder sig i Europa i indtil et år, kan man få brug for kortet. Det gælder både, om man er i landet som studerende, au pair eller på forretningsrejse. Tager man på ferie længere end en måned, skal man også have det.
Hvad er forskellen?
Det gule dækker langt flere ting og giver refusion, hvis man har lagt penge ud. Med det blå følger man sygesikringen i besøgslandet, og der er derfor mulighed for selv at skulle betale udgifter til hospital eller medicin.
Hvad er konsekvensen uden?
Ingen, ifølge dagens samråd. I hastetilfælde kan kommunen faxe en blanket til det udenlandske hospital, men ellers må man ved alle indlæggelser selv betale regningen og bagefter prøve at få pengene tilbage ved at søge kommunen.
Sådan skaffer man det:
Hos kommunens Borgerservice for et år ad gangen. Eller ring til nummeret bag på det gule for en garanti. Og det er gratis. Læs mere på www.im.dk
EU-landene, Færøerne, Grønland, Norge,
island, Andorra, Azorerne, Cypern, Gibraltar, Isle of Man, De Kanariske
øer, Kanaløerne, Liechtenstein, Madeira, Malta, Monaco, San Marino,
Schweiz og Vatikanstaten.
Derimod er lande som Tyrkiet, Kroatien, Egypten og Tunesien ikke omfattet.
I Norden og Storbritannien er det gule og et pas nok, også hvis man er på besøg i mere end en måned.