Charles McArthur Ghankay Taylor
* Født den 28. januar 1948 i Athington, Liberia.
* Rejste til USA og studerede økonomi i 1970'erne.
* Vendte tilbage til Liberia i begyndelsen af 1980'erne og tjente som embedsmand under præsident Samuel Doe.
* Indledte i 1989 et oprør i Liberia som leder af gruppen Den Nationale Patriotiske Front. Året efter erklærede han sig selv for præsident.
* I 1991 begyndte borgerkrigen i nabolandet Sierra Leone. Anklagemyndigheden ved domstolen i Haag mener, at Taylor forsøgte at overtage diamantindustrien i Sierra Leone og destabilisere landets regering - alt sammen for at øge sin egen regionale magt.
* I 1996 sluttede krigen i Liberia. Omkring 200.000 mennesker blev dræbt.
* I 1997 blev Taylor valgt til præsident i Liberia. Han fortsatte på posten til 2003.
* I 2003 fremlagde FN's særlige domstol for Sierra Leone anklageskriftet imod Charles Taylor. Han anklages blandt andet for mord, voldtægt og rekruttering af børnesoldater. Der er i alt 11 anklager imod ham. Taylor flygter fra Liberia til Nigeria.
* I 2006 bliver han anholdt i Nigeria og siden overført til Haag.
* I februar 2009 bliver retssagen mod Charles Taylor indledt. Han erklærer sig ikke-skyldig i alle anklager ved krigsforbryderdomstolen.
* 30. maj 2012 idømt 50 års fængsel ved Den Internationale Straffedomstol i Haag.