Når biskop Kjeld Holm har samtaler med nyuddannede præster, der søger arbejde i Århus Stift, stiller han et testspørgsmål:

Hvad gør kristendommen godt for?

Det gode svar handler om taknemmelig undren, for ifølge biskoppen er nutiden mere præget af ret og krav end af taknemmelighed og undren.

Krav om at få skiftet dårlige hofter ud og have børnehaver lige om hjørnet, men ikke så meget om taknemmelig undren over at stå op om morgenen og være en del af et fællesskab.

»Og dér gør kristendommen en forskel, fordi den forpligter dig til at tage dig af dine medmennesker og indgyde dem håb og glæde, så de kan være taknemmelige«, siger Kjeld Holm.

Kirken for alle

Og det gør han så, Kjeld Holm. Korrekser, blander sig og har svært ved at tie stille, når noget er uretfærdigt.

Især hvis det går ud over svage sjæle.

»Jeg har altid interesseret mig for det politiske liv noget til venstre for midten, og det giver et naturligt engagement i de svage og udsatte. Men det hænger også sammen med min tro, fordi kristendommen værner om dem, som er svage,« siger Kjeld Holm.

Han er dog på vagt, når et såkaldt kristent synspunkt truer med at tilsidesætte det menneskelige, som der står i forordet til Festskrift til Kjeld Holm , der blav lavet i anledning af hans 60-årsdag i sommeren 2005.

»Kirken skal ikke være en loge for de indforståede eller for dem med de samme holdninger. Den skal tværtimod bygge bro ud til almindelige mennesker og deres vilkår. Hvis kirken kun er for en isoleret skare, så forrådes det kristne budskab,« siger han.

Derfor støttede biskoppen for 15 år siden de præster, der skjulte serbiske desertører, og derfor blandede han sig for nylig i debatten om mandlige præster, der ikke ville give hånd til kvindelige kollegaer. Foruden en hel del andet ind imellem.

»Livet skal ikke være en meljævning. En tyk sovs kommer der jo ikke noget ud af, og derfor har jeg svært ved at tie stille, hvis der er noget, jeg brænder for. Det er mit gemyt,« siger han.

Vigtig debat

Gemyttet har givet ham Årets laks i 2005 for at kæmpe for kirkelig ligestilling af bøsser og lesbiske, og det har været medvirkende til, at han blev formand for Nævnet for Etnisk Ligestilling og medlem af fondsbestyrelsen for Ensomme Gamles Værn, der arbejder for de allersvageste ældre.

»Man kan ikke kalde sig kirke, hvis man ikke er i stand til at rumme alle mulige minoriteter,« siger Kjeld Holm.

Han elsker at holde gudstjeneste og mener, at det vigtigste i jobbet er at være i dialog og debat med folk i stiftet, der strækker sig fra Horsens i syd til Hobro i nord og fra Silkeborg i vest til Anholt i øst.

»Kirken har et gammelt budskab, og derfor er det vigtigt hele tiden at inspirere og debattere, så budskabet stadig er troværdigt i dag,« mener Kjeld Holm, der vedholdende understreger, at ethvert liv er af betydning, om man er homoseksuel, flygtning eller sindssyg.

Forargelsen tager han gerne med.