Både København og Aarhus får i disse dage nye indbyggere i tusindvis. Men tilflytterne er ikke storbysultne mennesker med vind i håret, men derimod naturhungrende bier, der har sværere og sværere ved at overleve i det åbne land.
- I naturen ser man større og større arealer lagt ud til landbrug, hvor der ikke findes så meget som én eneste blomst eller andet, som bierne kan leve af. Vi kalder det sommetider for de grønne ørkner, siger formanden for Danmarks Biavlerforening, Ernst Harder.
Bierne er ikke kun en truet art i Danmark, men også flere andre steder i verden, og det er ifølge biavlerformanden en mildest talt problematisk udvikling:
- Det siges, at der vil gå tre år, fra den sidste bi er død, til menneskerne dør. 80 procent af vores fødevarer kan vi takke biernes bestøvning for. Så forsvinder bierne, så forsvinder maden og dermed menneskerne, siger Ernst Harder.
Ud af elendigheden er udsprunget begrebet 'urban farming', der forsøger at vende udviklingen ved at flytte bierne ind i byerne, hvor blomster- og plantelivet paradoksalt nok rummer en langt større diversitet.
Tirsdag flyttede 500.000 arbejdsbier således ind i bistader i Fælledparken i København. 20 asylansøgere er valgt til at passe det, der ifølge Oliver Maxwell, direktør og idémand i initiativet 'Bybi', gerne må blive en sprudlende byhonning-industri, som samtidig skal skabe mening i de nykronede biavleres liv.
- De giver et vigtigt bidrag til det danske samfund og får samtidig en identitet og en viden, de kan dele med andre, siger Oliver Maxwell, der sidste år kørte et lignede projekt med hjemløse.
Projektet er støttet af Foreningen Roskilde Festival, og går alt vel, bliver der mulighed for at smage den nyslyngede honning på årets Roskilde Festival.
Også i Aarhus bliver biavl og socialt arbejde nu kombineret i projekt BISTAD, som de næste fire år støttes økonomisk med satspuljemidler.
Til at begynde med vil brugere fra byens væresteder skulle passe og producere honning fra seks bistader placeret på taget af OK Benzins hovedkvarter i Viby og to i Stautrup.
Det er honningens sødme, der gør den yderst velegnet til at være omdrejningspunktet i de såkaldt socialøkonomiske initiativer, mener Oliver Maxwell:
- Der er ikke noget sted i verden, hvor de ikke er glade for honning. Så ligegyldigt om man er fra Danmark, Congo eller Pakistan, har man noget tilfælles, man kan tale om.