For to år siden bragte Jyllands-Posten 12 tegninger af profeten Muhammed – tegninger, der ophidsede millioner af muslimer over hele verden så meget, at Danmark gennemgik den værste udenrigspolitiske krise siden besættelsen.

Tegningerne brød et muslimsk tabu – nemlig retten til at vise profetens ansigt. Tossede imamer i Danmark, ambassadører i København fra en stribe muslimske diktaturer og gale pakistanske, saudiske og syriske islamister førte an i en uhørt og ubehagelig hetz mod Danmark.

Dengang som nu handlede det om at forsvare det dyrebareste i et demokrati – nemlig den uindskrænkede ytringsfrihed. Jyllands-Posten var i sin gode ret til at lade 12 tegnere vise profeten præcist, som de havde lyst til. I dag er de 12 tegninger gemt af vejen – i bankbokse, i kældre eller måske på vej til at blive solgt til udlandet. En tegning er solgt – til et postbud på Amager. Nationalmuseet, som har til opgave at kunne fremvise dansk kultur, har aldrig selv forsøgt at erhverve sig tegningerne. Det er svært at tro, at kustoderne på Nationalmuseet ikke forstår, hvilken betydning Muhammed-tegningerne har for dansk samtidskultur. Det er omvendt nærliggende at tænke, at museets ledelse er håndsky over for de verdensberømte tegninger. Præcist her findes skandalen. Skaf dog tegningerne og lav en særudstilling om den vigtigste kulturbegivenhed i årtier i Danmark.