Af Silke Bock og Lars Fogt

Kun én nydansker havde i august sidste år valgt at fortsætte sin karriere som uniformeret i beredskabet. Det viser en intern rapport, som beredskabet har fået lavet af konsulentfirmaet Mhtconsult.

Problemet er, at mellemlederne ofte vælger folk, der ligner sig selv, når de skal udpege kommende ledere, forklarer Margit Helle Thomsen, der står bag rapporten.

»Står du over for en lyshåret mand, der hedder Frederik, og en afghaner med accent, vælger mange Frederik. Det er ikke bevidst, og det er noget, mange arbejdspladser oplever. Men det er selvfølgelig et problem,« siger hun.

I fredags vandt Beredskabsstyrelsen mangfoldighedsprisen, der bliver uddelt af Institut for Menneskerettigheder.

Rapporten viser dog, at beredskabet har store problemer med rekruteringen af nydanskere, hvilket styrelsen forsøger at ændre.

Krænkende vittigheder

Beredskabet har nemlig en målsætning om, at fire procent af det uniformerede beredskab, der forsætter karrieren, skal være nydanskere. Men mange vælger det fra på grund af den hårde jargon, siger Margit Helle Thomsen. En nydansker siger i rapporten om grunden til, at han valgte holdlederuddannelsen fra:

»Den måde han snakkede om det på: I er jo eftertragtede, og der skal jo være en eller anden procentdel af jer. Før i tiden havde vi to procent med rengøringsdamerne. Alle danskerne grinede. Vi syntes ikke, det var sjovt. Der var også en anden, der sagde: Vi har brug for jer , samtidig med, at han lavede vittigheder om Mustafa.«

Svære at fastholde

Siden rapporten blev færdig i august sidste år, har endnu en nydansker fortsat karrieren i beredskabet, så antallet nu er to ud af de 240 stillinger der er.

Leder Niels Erik Hansen fra Dokumentations- og Rådgivningscenteret om Racediskrimination efterlyser en politik mod jargonen:

»Styrelsen er tydeligvis plaget af krænkende bemærkninger blandt nogle ansatte og har slet ikke en politik på plads om, hvordan det skal tackles. Hvor skal man klage? Og skal det medføre sanktioner som fyringer?« siger han.

Beredskabsstyrelsen har taget emnet op på alle beredskabscentre, men har ikke nogen fast politik om sprogbrugen, fortæller Court Møller, chefkonsulent i styrelsen.

»Vi tager det selvfølgelig meget alvorligt. Analysen viser, hvilke udfordringer, vi har, og dem arbejder vi på at løse,« siger han og fortæller, at beredskabet har sat en handleplan i gang samt en kampagne for at tiltrække flere nydanskere, ligesom det har oprettet en netværksgruppe for nydanskere og lavet bederum.