Hvordan gik det til, at en frokostpause blev en så brandvarm sag i de offentligt ansattes overenskomstforhandlinger, at en storkonflikt nu truer med at lamme Danmark?
Det begyndte med et brev. Et brev med et indhold, der fik de statsansatte helt op i det røde felt. Brevet, der var fra den statslige arbejdsgiver, Moderniseringsstyrelsen under Finansministeriet, blev opfattet som en ren krigserkæring.
I dag er kravet om retten til den betalte spisepause på bordet ved forhandlingerne om overenskomster for samtlige 750.000 offentligt ansatte. Spisepausen rangerer nu som en af de tre helt store knaster, der skal høvles af, hvis storkonflikten skal undgås.
En knast, hvor der er principper på spil, og hvor kompromiset i månedsvis har været vanskeligt at ane. Selv med Forligsmandens hjælp er det endnu ikke lykkedes lønmodtagernes topforhandlere at blive enige med arbejdsgiverne i både staten, kommuner og regioner.
Det var i oktober 2017, at brevet landede hos de statsansattes forhandlingsfællesskab, CFU. Heri gør vicedirektør i Moderniseringsstyrelsen, Linda Nordstrøm, det klart, at den betalte pause er et personalegode. Og ikke en del af samtlige statsansattes overenskomst.
Brevet blev sendt, efter at en faglig voldgift tidligere i 2017 gav medarbejdere i statsvirksomheden Danmarks Radio medhold i, at den betalte pause var en del af deres overenskomst, og at de dermed fortsat kunne holde deres betalte frokostpause med løn.
Håndfaste meldinger førte til reaktion
Ifølge Moderniseringsstyrelsens vicedirektør, Linda Nordstrøm, var det gentagne 'håndfaste' meldinger fra de faglige organisationer om rækkevidden i DR-afgørelsen, der fik styrelsen til at reagere.
De statsansattes topforhandler, Flemming Vinther, havde forinden kaldt voldgifts-afgørelsen 'fantastisk'. Til fagbladet Journalisten sagde Flemming Vinther også, at afgørelsen 'understreger, at det her spørgsmål skal adresseres ved forhandlingsbordet. Det (at fjerne den betalte pause, red.) er ikke noget, som en arbejdsgiver bare kan gøre, fordi han synes, at det er en sjov idé'.
I brevet skriver Moderniseringsstyrelsen, at man fortsat er ’af den helt klare opfattelse, at de lokale kutymer om betalt spisepause, som måtte være opstået i statsligt regi, ikke udgør en integreret del af det statslige overenskomstgrundlag’.
Til Avisen.dk forklarede Moderniseringsstyrelsens vicedirektør Linda Norstrøm i november baggrunden for at sende brevet:
- Vi sender brevet, fordi vi både på møder og i pressen er blevet mødt med den meget håndfaste opfattelse, synes vi, fra CFU (Centralorganisationernes Fællesudvalg, der repræsenterer de statsansatte, red.) og fagforeningerne om, at nu er der en kendelse fra DR, og den er uden videre direkte overførbar. Det er bare det, vi er uenige i, siger Linda Nordstrøm.
Brevet til de faglige ledere var nødvendigt, understregede hun:
- Hvis vi bliver ved med at holde vores mund, så vil nogle til sidst kunne sige: Hvorfor sagde I det ikke? Når I ikke har sagt det, så kan I ikke mene det, siger Linda Nordstrøm.
Jobannoncer blev nærstuderet
De statsansatte reagerede omgående med et svar, hvor man understregede, man opfatter den betalte spisepause som 'en integreret del af det aftalte overenskomstgrundlag', og dermed en del af 'den samlede pakke' for de statsansatte. Ifølge de statsansatte har spisepausen været en ret i årtier.
Moderniseringsstyrelsens brev fik samtidig de faglige ledere til at nærstudere jobannoncer fra statslige arbejdspladser. Det viste sig, at der fandtes aktuelle eksempler på annoncer, hvor spisepausen blev omtalt på en måde, som oprørte fagbevægelsen.
Da forsvaret søgte en sektionschef, stod der, at man ville få løn 'efter gældende overenskomst' for akademikere, men derefter fulgte en tilføjelse, som fik de røde lamper til at blinke i fagbevægelsen: ’Derudover tilbydes betalt frokostpause, kantineordning samt fleksibel arbejdstid.’
Hvad har Moderniseringsstyrelsen gang i, spurgte de faglige ledere med stor undren. Set fra deres bord signalerede det lille ord 'derudover', at den statslige arbejdsgiver ikke anså den betalte frokostpause for at være en del af overenskomsten.
I fagbevægelsen havde man allerede noteret sig, at visse statslige arbejdsgivere gerne så flere kutymefridage som for eksempel juleaften afskaffet. I januar 2017 fik Skat ved en faglig voldgift medhold i, at det juridisk set er muligt at inddrage fridagene. Var det nu den betalte pause, der stod for fald?
- De siger, at den betalte frokost ikke har noget med overenskomstpakken at gøre, og at det er kutymer, som bare kan opsiges. Men man kan ikke bare sætte folk 2,5 timer op i ugentlig arbejdstid uden at lønkompensere, sagde Flemming Vinther til Avisen.dk i november.
Krav om betalt pause på alle områder
Da overenskomstforhandlingerne gik i gang, medbragte lønmodtagerne et krav om at få retten til den betalte spisepause skrevet ind i overenskomsten. Ikke blot i staten. Også de kommunale og regionale arbejdsgivere blev mødt med kravet. Her får en række medarbejdergrupper - som for eksempel pædagoger, sosu'er, læger og sygeplejere - allerede pausen betalt. Pointen er, at de skal kunne tilkaldes, hvis der opstår en akut situation i børnehaven, på hospitalet eller alarmen lyder i ældreplejen.
Kravet blev stillet, uanset at pause-problematikken ikke var noget aktuelt stridspunkt i daginstitutioner, ældreplejen eller på landets hospitaler. Det var lønmodtagernes musketered - aftalen om at presse arbejdsgiverne på tværs af den offentlige sektor, der blev aktiveret.
I første omgang forsøgte innovationsminister Sophie Løhde (V) at afvise kravet med beroligende tale om, at staten ikke havde planer om at sløjfe den betalte spisepause.
- Lad mig sætte en tyk streg under, at vi ikke vil tage nogen medarbejderes spisepauser. Der er ingen statslige institutioner, der har planer om at fjerne den betalte spisepause. Færdigt punktum, erklærede Løhde over for TV 2 News.
Hun tilbød også at udstikke en garanti for, at pausen var fredet i seks år svarende til to overenskomstperioder. Og hun opfordrede til at få afgjort tvisten om pausen - fastslået rettighed eller kutyme, som let kan afskaffes - ved en faglig voldgift.
Nej, lød svaret fra lønmodtagerne. Med en tidsbegrænsning på seks år ville man stå ringere end i dag, lød et argument for at sige nej. Den faglige voldgift, hvor kronjurister skulle afgøre tvisten, blev også afvist ud fra en betragtning om, at der altid er usikkerhed om udfaldet, når konkrete forhold på en arbejdsplads bliver afgørende.
HK'ere i staten helt oppe i det røde felt
Og hvor står sagen så nu?
Innovationsminister Sophie Løhde har indvilget i skrive retten til den betalte spisepause ind i de statsansattes overenskomst - men vel at mærke mod betaling. Øgede fleksible arbejdstider og indførelse af en kvartalsnorm i stedet for den nugældende månedsnorm skulle ifølge ministerens udspil være prisen. Det vil give arbejdsgiveren større mulighed for at sætte arbejdstiden op i travle tider og sænke den igen inden for normperioden - uden at betale kompensation.
Fra de statsansatte lød der et rungende nej. Ikke alene på grund af kravenes indhold, men også fordi man blankt afviser, at der er en regning at betale for noget, man allerede har, og som ifølge lønmodtagerne alene skal bekræftes. Helt oppe i det røde felt over regningen var HK'erne i staten og andre grupper, der allerede har pause-retten skrevet ind overenskomsten.
De statsansatte akademikere har forsøgt at løse spisepause-problemet ved at imødekomme Sophie Løhde på nogle af hendes mærkesager, nemlig mere individuel løn og mere lokal forhandlet løn. Der skulle dog være tale om en aftale, der ikke blev set som betaling for pause-retten. Forhandlerne har endnu ikke fundet hinanden.
LO-gruppen accepterer spisepause-tekst
Arbejdsgiverne i kommuner og regioner siger også, at de ikke har planer om at tage den betalte pause fra nogen. Kommunernes topforhandler, Michael Ziegler, har advaret om 'at forsøge at løse et problem, der ikke eksisterer'.
Både kommuner og regioner har dog indvilget i at skrive retten til den betalte pause ind i overenskomsten - efter de i forvejen 'gældende retningslinjer'. Her kniber det imidlertid med den fælles front blandt lønmodtagerne. For mens akademikerne vil have skarpere formuleringer i teksten, er LO-gruppen, der tæller sosu'er, socialpædagoger, 3F'ere og HK'ere, rede til at acceptere arbejdsgivernes foreslåede tekster. Det meddelte LO-gruppen forligsmanden lørdag.
Kommunerne og regionerne har ifølge Avisen.dks oplysninger tilbudt en tekst, der giver ret til at holde pause i 29 minutter med løn - og med pligt til at stå til rådighed på jobbet. Når akademikerne ikke slår til, handler det om en bekymring for, at arbejdsgiverne skulle finde at sætte pausen op til 31 minutter - uden rådighedsforpligtelse og dermed uden løn.
Læs Avisen.dk’s dækning af OK18
Brevet fra den statslige arbejdgiver, Moderniseringsstyrelsen.