Det er en stor præstation, at Bendt Bendtsen som konservativ partileder har skabt ro i et parti, som var ved at smadres i interne stridigheder.
Bendtsen blev valgt som det ufarlige kompromis i 1999, da den ene leder efter den anden havde mistet kontrollen – først Hans Engell, som beruset kørte ind i en betonklods i 1997, så Per Stig Møller, der halverede partiets mandattal, og endelig den allermest håbløse duo mellem Pia Christmas-Møller og Helge Adam Møller.
Ingen regnede rigtigt Bendtsen for noget, men overraskende skabte han ro og fik etableret et solidt samarbejde med Venstres Anders Fogh Rasmussen. Det førte partiet i regering efter valget i 2001 – men Bendtsen har her i den grad været junior. Hvis man er venlig, kan man finde et par småting, som De Konservative har fået gennemført, men skal man være ærlig, så har Danmark nu i seks år haft en ren Venstre-regering med nogle enkelte konservative ministre.
De seneste meningsmålinger viser ubarmhjertigt, hvor ringe tiltro der er til Bendtsens seneste krav om skattelettelser – for de fleste vælgere ved jo, at han intet bestemmer. Tiden er derfor inde til, at Bendtsen trækker sig roligt tilbage. Hans afløser er åbenbar – nemlig miljøminister Connie Hede-gaard.