42 millioner kroner skal hvert år bruges på at sikre det danske donorblod med såkaldte NAT-screeninger.
Dermed valgte regeringen og de politiske partier onsdag at indføre den testmetode, som de afviste i 2004. Dengang var den ikke pengene værd.
Sundhedsministeren påpeger, at det er en ny og forbedret udgave af metoden, der nu kan måle hiv-virus i blodet allerede efter et par dage mod op til ti dage i 2004.
- Det er afgørende, at patienterne kan have tillid til, at det danske blodsystem er sikkert.
Derfor skal vi selvfølgelig benytte os af den nye og forbedrede teknologi i det danske sundhedsvæsen, oplyser sundhedsminister Lars Løkke Rasmussen (V).
I weekenden kom det frem, at to patienter tidligere på året fik hiv-smittet donorblod på Rigshospitalet. Og at dette måske kunne være undgået med NAT-metoden.
Flere sundhedsøkonomer, Kjeld Møller Pedersen og Jacob Kjellberg, og lægelig direktør på Hvidovre Hospital Torben Mogensen har korset sig over, at politikerne vil betale 400 millioner kroner for at én patient kan undgå hiv-smitten.
Kritikerne mener, at pengene kan bruges bedre i et sundhedsvæsen med begrænsede ressourcer. Tyve nye kræftscannere kunne være købt for den pris. Især når risikoen for hiv-smittet blod aldrig kan fjernes 100 procent.
- Folk skal kunne regne med, at smitterisikoen er så lille som overhovedet mulig. Så selvom vi i forvejen har noget af det mest sikre blod, vælger jeg at lytte til Jannik Hilsted, lægelig direktør på Rigshospitalet, der siger, at pengene er givet godt ud, siger den socialdemokratiske ordfører Sophie Hæstorp Andersen.
Læs også
• Løkke lover bedre donortest
• Løkke kritiseres i HIV-sag
• To smittet med HIV på Rigshospitalet