Når Rolf Barfoed A/S fremlægger sit årsregnskab i løbet af kort tid, vil det afsløre en egenkapital inklusive hensættelser til skat på over en milliard kroner.

»Det er da meget godt klaret af en tømrer og en sparekasseassistent,« siger 35-årige Frederik Barfoed og hentyder til sin fars håndværkeruddannelse og sin egen uddannelse fra BG Bank.

Han er lige vendt hjem fra endnu en rejse til Dubai, hvor koncernen for tiden køber op, hvilket forklarer det for årstiden meget solbrune ansigt.

Han smiler, mens han med hjælp fra sin koncerndirektør, 52-årige Jørn Beier, forsøger at forklare, hvordan en lille familieejet virksomhed på 10 år kan ryge op i milliardklassen.

Far på besøg dagligt

»Det er forkert at kalde vores vækst tilfældig, men en egentlig strategi har vi ikke haft,« siger Frederik Barfoed og skruer tiden tilbage til midten af 1990 erne, hvor han efter en studentereksamen fra Skt. Knuds Gymnasium, et forlist HA-studium på universitetet og to år som arbejdsmand hos sin far var endt i bankverdenen.

»Jeg var lige blevet færdig som sparekasseassistent i BG Bank på Skibhusvej og skulle vælge mellem at tage til Århus eller København. Men jeg ville ingen af delene, og da min far alligevel kom hver dag for at tale om sine ejendomskøb, kunne jeg lige så godt skifte,« siger Frederik Barfoed.

Kommuner solgte ud

Dengang var det Rolf Barfoed og hans kone Lise, der sammen med en enkelt kontorassistent og tre-fire håndværkere drev selskabet.

»Min mor og far sagde, de højest ville have 300 lejligheder, så de selv kunne overskue firmaet. Selvom vi ikke har haft volumensyge, har vi i dag 2.500 lejemål, er 20 på kontoret og har 40 håndværkere og ejendomsfunktionærer,« siger Frederik Barfoed.

»Dengang havde vi en stor overvægt af private lejemål, i dag er det fiftyfifty mellem lejligheder og erhvervslejemål,« siger Frederik Barfoed.

På det tidspunkt nød han godt af, at de danske kommuner i stor stil begyndte at sælge ud af deres udlejningsejendomme.

Hår på Barfoeds bryst

»Det var lige før, det begyndte at gå rigtigt stærkt i branchen, så Barfoed-koncernen kunne købe op uden den stor konkurrence. Det viste sig at være god timing,« siger Jørn Beier.

Han arbejdede i kreditforeningsbranchen frem til sommeren 2005, hvor han blev ansat i Rolf Barfoed A/S.

»Vi har stadig ingen vækststrategi. Men vi er interesseret i bestemte ejendomstyper i bestemte byer, og så vil vi hele tiden have overskud på driften. Derfor køber vi ikke til fantasipriser,« siger Frederik Barfoed og erkender sin forsigtighed.

»Vi tænker ikke så meget over vores størrelse eller vores formue, men fokuserer på sikkerhed og likviditet. Selvom vi har mere hår på brystet nu, er vi meget opmærksomme, for vi er i en konjunkturfølsom branche, hvor tomgang kan være dyr,« siger han.

En stor sveske

Af samme årsag skal selskabet og de efterhånden 10 datterselskaber heller ikke ud i nye store eventyr, mens de store projekter ved universitetet og ved siden af SMC Biler på Roesskovvej er under opførelse.

»Tilsammen ryger Munkebjerg Parken og Christian Parken op i nærheden af en milliard kroner. Ja, det er en stor sveske, som kommer til at fylde meget hen over de næste fem år. Men de projekter vil vi også gerne have bundet en sløjfe på, før vi kaster os ud i nye,« siger Frederik Barfoed.

»Vi kan ikke lide at ligge åbne med så store projekter. Det er sådan noget, folk i vores branche går ned på. Heldigvis har vi heller ikke behov for at tage så store risici,« siger han.

Egne viceværter

Undervejs har Rolf Barfoed A/S også nydt godt af, at store ejendomsbesiddere som pensionsselskaber og forsikringsselskaber har solgt ud af deres ejendomme i erkendelse af, at de ikke kunne tjene penge nok.

»Nærheden er vigtig. Man kan ikke fjernstyre udlejningsejendomme i Odense eller Fredericia fra København,« siger Jørn Beier.

»Da vi begyndte at købe op i København, oprettede vi også kontor derovre, og nu bruger vi vores egne folk, for eksterne viceværter er for dyre,« siger Frederik Barfoed, hvis søster, Camilla, driver kontoret i København.

Trods den store kapital, familien har akkumuleret, skal selskabet hverken sælges eller knopskyde ind i andre brancher.

Halvgammel Ferrari

»Vi nyder at drive virksomheden, det er vores interesse, hobby og vores lille barn. Faktisk kan jeg ikke forestille mig at være i en anden branche. Jeg har nok arvet min fars passion for godt håndværk, som skal passes og plejes,« siger Frederik Barfoed, som ejer koncernen sammen med sin søster, mens faren kun har tre procent tilbage.

Han bryder sig heller ikke om at blive opfattet som en playboy med dyre vaner, selvom han er ugift og ejer en Ferrari, som dog efterhånden er 10 år gamnmel.

»Jeg vil gerne indrømme, at biler er min meget store lidenskab, og at vi i min familie bor i fornuftige huse. Men i vid udstrækning lader vi pengene blive i selskabet,« siger Frederik Barfoed, der til daglig kører i en seks liters BMW-limousine.

Bliver i Odense

Forældrene bor i Haustrups tidligere villa i Hunderup, tegnet af Arne Jacobsen, og Frederik Barfoed, som hidtil har boet til leje på Filosofgangen, er netop nu ved at få gennemrenoveret en villa ligeledes i Hunderup-kvarteret.

»Jeg har boet lidt i København, men min mors frikadeller trak for meget. I det hele taget er jeg meget familieorienteret. Vi rejser sammen, spiser sammen og er meget sammen. Jeg tror, jeg er hjemme hos mine forældre en times tid hver dag,« siger Frederik Barfoed, som stadig har daglig kontakt til firmaets håndværkere og hver lørdag er inde på kontoret i Nedergade for at åbne post.

»Jeg kan ikke undvære Odense. Min kæreste bor i København, men det tager kun halvanden time at køre derover,« siger Frederik Barfoed, der på spørgsmålet om, hvor vidt han har stiftet sin egen familie, opgiver koncernens registreringsnummer i det centrale virksomhedsregister.

»14 14 26 49. Det er min familie,« siger han.