Barcelonas stjerneindkøb kan være ude i fire måneder

Ousmane Dembélé er ude i 3,5 til 4 måneder på grund af skaden, han pådrog sig lørdag for Barcelona.
Ousmane Dembele gik i stykker lørdag og er ude i lang tid.
Ousmane Dembele gik i stykker lørdag og er ude i lang tid. Foto: Lluis Gene/arkiv/AFP

FC Barcelona må undvære sit store sommerindkøb Ousmane Dembélé i 3,5 til 4 måneder på grund af en skade.

Det meddeler FC Barcelona på sin hjemmeside.

Tilmeld dig gratis vores nyhedsbrev for flere nyheder.

Han pådrog sig skaden lørdag, da Barcelona besejrede Getafe med 2-1 i den spanske liga.

Dembélé startede for første gang inde i en ligakamp efter sit skifte fra Borussia Dortmund for 105 millioner euro, men allerede efter 29 minutter måtte den 20-årige franskmand forlade banen på grund af skaden i venstre ben.

Lørdag meddelte Barcelona, at der var tale om en forstrækning, men søndag viser nærmere undersøgelser, at skaden kræver en operation.

Den vil blive foretaget i Finland i den kommende uge.

/ritzau/

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.