- Hvor har du pengene fra?
Sådan spurgte Arbejdernes Landsbank flere gange en kunde, der var flyttet til Tyrkiet. Han ville ikke svare og råbte ad personalet i filialen. Derefter smed banken ham ud som kunde og lukkede hans konti.
Det førte til en længere strid og klage. Men nu har Pengeinstitutankenævnet godkendt, hvad banken har gjort. Det skriver Fagbladet 3F.
- Arbejdernes Landsbank har handlet helt efter reglerne. De kunne endda have klappet kassen i tidligere, siger bankforsker Lars Krull fra Aalborg Universitet.
I længere tid har der været fokus på Danske Banks hvidvask-skandale i Baltikum. Men i dag foregår meget hvidvaskning i Danmark, mener Lars Krull. Det kan for eksempel være penge fra sort arbejde.
Banker skal indberette alle mistænkelige transaktioner til politiet. Det skete omkring 30.000 gange i fjor. Det kan for eksempel være, hvis en person indsætter et større kontantbeløb, der kunne stamme fra sort arbejde.
- 97 til 98 procent af indberetningerne drejer sig om almindelige mennesker. De får ikke selv at vide, at de er indberettet, siger Lars Krull.
- Det er i alles interesse, at vi bekæmper hvidvask. Det gør, at de lovlydige kommer til at betale mindre i skat. Vi skal regne med, at der i fremtiden bliver taget mere stilling til vores økonomiske færden. De, der agerer logisk, har intet at frygte, siger Lars Krull.
Kunden i Tyrkiet ejede et anpartsselskab i Danmark. Firmaet havde også konto i Arbejdernes Landsbank.
Der foregik transaktioner mellem udlandsdanskerens privatkonto og selskabets konto. Det var dem, banken spurgte til.
Kunden blev så vred over spørgsmålene, at han optrådte truende. Derefter gav banken ham besked om, at han ikke længere måtte møde op i filialen. Politiet ville blive tilkaldt, hvis han alligevel kom.
Der findes ingen faste grænser for, hvor mange penge kunder skal svinge med, før banken spørger. Lars Krull har selv oplevet at skulle fortælle om, hvad han skulle bruge 1.500 hævede euro til. Da han fortalte, at det var til betaling af leje for af en ferielejlighed i Tyskland, så var bankassistenten tilfreds.
- Jeg får jævnligt opringninger fra folk, som er sure over, at deres bank spørger dem om hævninger eller indsættelser på deres konto. De synes, at det er uforskammet, når de har været kunde i måske 20 år. De spørger mig, om de skal skifte pengeinstitut. Men banken gør, hvad den skal, siger Lars Krull og tilføjer:
- Tit er bankerne faktisk alt for flinke. De kan ikke lide at spørge og indberette.
Fagbladet 3F