Det var halvanden times intens mentalt arbejde, der lå til grund for banelandsholdets sublime præstation i bronzeløbet mod New Zealand ved OL fredag aften.
Det danske hold var kort forinden blevet slået hjerteskærende knebent af Australien og gik dermed glip af en OL-finale, men alligevel lykkedes det de unge danskere at samle sig, så de kørte stort set lige så hurtigt, da det gjaldt bronze.
- Der blev sparket nogle buler i vanddunkene, for det var enormt bittert at gå glip af finalen med så lille margin, siger Lasse Norman Hansen.
- Men vi kom til OL efter bronzemedaljen, og vi havde ikke forventet, at vi skulle køre med om guldet, så det var egentlig mest af alt en vild følelse, at vi var så tæt på, siger han.
For Niklas Larsen, Normans blot 19-årige holdkammerat, var det en trøst at vide, at alle have givet alt, hvad de havde, i dysten mod australierne.
Derfor var der ingen, man kunne bebrejde, og i stedet begyndte holdet hurtigt at se frem mod mødet med New Zealand.
- Vi ruskede lidt op i hinanden og hidsede hinanden op til, at den medalje kun kunne blive vores. Anderledes kunne det ikke være. Det er det vi har brugt al vores tid på i en lang periode, siger Niklas Larsen.
Før bronzeløbet kom Casper Folsach tilbage på holdet i stedet for Rasmus Quaade, så der var et sæt friske ben i den danske kvartet.
Det havde været planen fra start, og i det hele taget var holdet optimalt forberedt på udfordringerne på velodromen i Rio.
- Vi har øvet os meget i at køre to løb om dagen, så vi var helt klar på denne situation, fortæller Lasse Norman Hansen.
Han har nu to OL-medaljer i sin samling, efter at han vandt guld i omnium for fire år siden.
- Det her er anderledes, fordi det er en medalje, jeg har vundet sammen med mine bedste venner - ja, nærmest mine brødre.
- Vi rejser sammen halvdelen af året, bor sammen halvdelen af året, så det betyder uendeligt meget for mig at vinde en medalje sammen med dem, lyder det fra det danske cykellokomotiv.
/ritzau/