Torsdag formiddag i Albertslund. Den påståede sensommers hidtil tarveligste vejrlig gør ikke noget godt for byen, der skød op af noget nær ingenting tilbage i 1970’erne. Dengang københavnerne søgte mod frisk luft og plads. Den står på flade et-planhuse langs brede boulevarder, og den regnvåde blæst pisker de våndende bygninger.

Enkelte steder fanger det blotte øje de vægsvampe, der trives under perfekte betingelser her på vestegnen.

»Dårligdommene har hobet sig op. Men for os er det her altså hjem,« stønner rapperen Andreas ’Bai-D’ Duelund.

Til sin højre side har han Emil ’Orgi-E’ Simonsen, over for sig Troels ’Troo.L.S’ Nielsen og til venstre Rune Rask. De fire kumpaner er tilbage og besøge hjemstavnen, hvor deres forældre stadig bor. Samtidig benytter de lejligheden til at bygge en tidlig brandert op. Ligesom i gamle dage. Rune Rask følger op på snakken om Albertslunds tvivlsomt funktionelle arkitektur:

»Det var ikke bygget for at skulle stå i 30 år.«

Sølle stakler eller ...

Suspekt-drengene kunne lige så godt tale om deres egne hårdt prøvede kroppe eller firbandens tredje album, ’Prima Nocte’. Gavflabene fra ’Lunden’ har opsparet ondskab, vrede og perversioner siden begyndelsen af 2003, da de udgav ’Ingen Slukker The Stars’. En plade, som blandt andet fik disse ord med på vejen af Dagbladet Informations normalt så tolerante rockanmelder, Klaus Lynggaard:

»Den fremragende produktion kan ikke redde denne sump af slimet voldsporno, der udelukkende fortæller os noget om dens ophavsmænd, en flok sølle stakler, der tilsammen kan mønstre en IQ som en hegnspæl i løbetid. Men flot cover ...«

Nej, Suspekt var ikke for sarte sjæle, og medlemmerne er vant til at få den slags verbale prygl, de selv strør om sig som en sadist i løbetid. Selvom Troo.L.S og Orgi-E udgav et velmodtaget og dæmpet sideprojekt med selverklæret lommefilosofi over verdens uretfærdigheder i 2005, ændrer Suspekt-universet sig ikke på ’Prima Nocte’. Selve titlen henviser til et middelalderligt ritual, da adlen krævede sin ret og voldtog herredets jomfruer.

»Vi hørte første gang om det i ’Braveheart’-filmen og syntes, det lød fedt og ondt,« forklarer Orgi-E.

»Megaondt. Det kan ikke blive værre,« istemmer Rune Rask.

Som en gyser

Men hvorfor skal det være sådan? Ifølge Suspekt bør man ikke tage teksterne alt for bogstaveligt.

»Man sidder heller ikke og overanalyserer enhver dødssyg gyserfilm, vel,« pointerer Bai-D.

Orgi-E: »Vi laver virkelighedstro tekster, men vi tager udgangspunkt i vores fantasi og følelser. Når jeg rapper om at være usandsynlig vred på en tarvelig pige, er det jo ikke ensbetydende med, at jeg reelt kunne finde på at stikke et eller andet skarpt op i hende.«

Internationale hitmagere

Vi er taget til Albertslund for at se, hvor det hele begyndte for den klike, der p.t. er noget af det varmeste i dansk musik. Ikke nok med at det drastisk voksende hiphoppublikum hungrer efter nyt fra den københavnske vestegn – Suspekt-medlemmerne og deres pladeselskab står også bag udgivelsen af 2006’s suveræne rockoverraskelse, Veto. Og så udgør Rune Rask og Troo.L.S en internationalt efterspurgt producerduo, der blandt andet leverer beats til tidens største popnavn, Akon.

Kvartetten voksede op i de pandekagetriste typehuse omkring Galgebakken, og de kom i kvarterets eneste fritidsklub, hvor en fælles interesse for amerikansk gangstarap førte dem sammen i øvelokalet. Da ingen troede på Suspekts hårdkogte modsvar til den eksplicit humorøse ’gøglerrap’ – grupper som Østkyst Hustlers, Sund Fornuft, Ufo Yepha og Torpedorr – grundlagde de eget selskab og udsendte debuten i 1999.

På nulpunktet

Ud over at sætte virkeligheden på spidsen, erklærer Suspekt fortsat deres udelte kærlighed til Albertslund. Til trods for svampene og alle de sociale gevækster, som sutter rundt. Eller netop derfor.

»Når og hvis jeg engang selv skal have børn, kunne jeg godt finde på at flytte tilbage,« betror Troo.L.S, mens de andre tisser af bag vasketeriaet og henter ølforsyninger hos den lokale købmand.

Det ligner så småt en improviseret druktur i et af medlemmernes barndomshjem, hvor forældrene er bortrejst. Intet odiøst i det, men der er blevet længere mellem hærgeriet. På et tidspunkt skejede Bai-D så meget ud på alkohol og stoffer, at han mistede lysten og evnen til at rappe. Det fortæller han om på nummeret ’Nulpunktet’.

»Jeg var fucked up hele tiden, og det har været vigtigt for mig at få nogle ting fra brystet. Selv om det kan virke ondt, er rap også terapi.«

Suspekt er tilbage. Som en nederdrægtig efterårsstorm, der efterlader lytteren tromlet og gennemblæst.