Familien Lindgaard har været en af de mange børnefamilier, der ikke kan finde balancen.

Men de valgte selv at skabe balance i stedet for at forvente, at samfundet gav dem muligheden for det. Og det er helt i tråd med Familie- og Arbejdslivskommissionens holdning om det personlige ansvar for os selv og vore nærmeste.

Men samtidig blev kommissionen sat i verden for at give nogle input til rammer, så det er nemmere at tage det ansvar. Men det kunne familien Lindgaard ikke vente på:

»Jeg er hjemmegående,« fortæller sygeplejerske Lise Lindgaard og griner, fordi hun stadig synes, det lyder lidt pudsigt. Hun har nemlig altid arbejdet, men efter barslen med familiens andet barn valgte hun at blive hjemme. De sidste to år har hun passet hjemmet og de to børn.

Tjen færre penge

Karen Hallberg, Dansk Kvindesamfund, mener dog, at forældre hellere skal på deltid, og så acceptere en mindre økonomi i de år, hvor børnene er små, hvis der mangler balance.

Men for familien Lindgaard fungerer det lige nu bedst med den ene hjemme.

»Man er nødt til at spørge sig selv, hvad man vil med sit liv. Vi vil have balance, så hvis jeg vælger at arbejde igen, er Kasper med på, at han skal arbejde mindre,« siger Lise, så hun har det fint med rollefordelingen.

»Før havde vi altid travlt, og der var for mange problemer med pasning, når vi begge skulle arbejde sent. Jeg havde ofte lidt dårlig samvittighed over for jobbet og over for Nikolas, der nogle gange kom lidt for hurtigt i institution efter en sygdom,« fortæller hun.

Så da barslen med Katrine var slut, havde hun slet ikke lyst til at starte på job igen.

»Kasper og jeg overvejede, hvilket liv vi egentlig ville have. Vi kunne da sagtens bo større, men vi blev enige om at prioritere roen og freden, og når jeg er hjemme, kan Kasper også arbejde med god samvittighed,« fortæller Lise.

Hun mener, at et liv i balance må være et personligt valg. Også leder af Center for Ligestillingsforskning Karen Sjørup er modstander af, at det alene er kvinderne, der påtager sig ansvaret for, at hverdagen er fleksibel.

»Jeg gider ikke den der automatik i, at det er kvinderne, der skal drosle ned. Det må både være manden og kvinden,« siger hun. Ifølge hende resulterer det nemlig i, at kvinderne besætter hele familien og gør den til deres rum.