Nyfødte børn er nogle små hjælpeløse skravl. De er fuldstændig afhængige af, at deres forældre giver dem mad, holder dem varme og beskytter dem mod farer. Derfor udsender babyer duftsignaler, der gør deres forældre i stand til at genkende dem og giver deres forældre lyst til at drage omsorg for dem.
»Duftsignalerne er et vigtigt led i menneskets yngelpleje,« forklarer formanden for Dansk Pædiatrisk Selskab, overlæge og ph.d. Klaus Børch på Børneafdelingen på Hvidovre Hospital.
For børn er ikke modne ved fødslen, og derfor er de meget afhængige af, at de kan få deres forældre til at give en god pleje og omsorg.
»Hvis børn skulle være modne ved fødslen, skulle de være 13 måneder inde i maven i stedet for ni, men det kan ikke lade sig gøre, for så ville deres hoveder blive for store til, at kvinder kunne føde dem,« forklarer Klaus Børch.
En usynlig duft-navlestreng
Derfor har naturen indrettet sig sådan, at menneskets yngelpleje i stedet er meget udviklet med blandt andet duftsignaler, der hjælper med til, at forældre kan tage sig godt af sit umodne afkom. En fransk forsker, Benoist Schaal fra Université de France-Comté, har kortlagt, hvad hun kalder den usynlige duft-navlestreng mellem mødre og deres baby .
Hendes undersøgelser viste, at både mødre og babyer er i stand til at genkende hinanden ud fra deres lugt. Efter blot to til ti dage ved spædbørn helt præcist, hvordan deres mor lugter. Og mødre er også i stand til at adskille deres nyfødte fra andres spædbørn på lugten alene. Hvor godt afhænger dog af mængden af fysisk kontakt i den første tid efter fødslen.
Genkendes på lugten
Også amerikansk forskning viser, at mødre kan genkende deres nyfødte på lugten efter blot to en halv time.
Men selvom forskningen går på mødrene, så er det ikke kun dem, der stikker næsen helt hen til deres nyfødte for at opfange duftsignaler.
Kasper Hasling Villumsen, far til Mathias på seks en halv måned, havde også trangen. Og det har han stadig.
»Jeg går stadig og stikker næsen ned i håret på Mathias for at dufte til ham,« siger Kasper Hasling Villumsen.
Anders Jonsson blev far til Asger for otte måneder siden. Han kan dog ikke huske, at han har gået og lugtet til sin søn - andet end for at tjekke hans ble.
»Men jeg har nok alligevel fanget hans duftsignaler, når vi har leget, tumlet, puslet eller krammet,« siger han.
Lugtensansen er menneskets mest basale sans.
Der
sidder cirka 1.000 receptorer i næseslimhinderne, som opfanger og
transporterer duftoplevelsen til hjernen. Her bliver duftoplevelsen
afkodet og genkendt, hvis den er duftet før.
Lugtesansen
har direkte adgang til hjernen. Nervecellerne i næsen er, som de eneste
sanseceller direkte forbundet med hjernebarken. Alle de andre sanser,
syn, hørelse, smag og berøring sender signaler, der først skal
bearbejdes i hjernes nedre dele, før de sendes til hjernebarken. Derfor
er lugtesansen hurtig til at sætte gang i blandt andet følelser.