Der er travlt i både dobbeltsenge og vuggestuer i Københavns Kommune.
Som det ser ud nu, mangler der godt 250 millioner kroner på budgettet i 2011. Det skyldes først og fremmest, at kommunen har fået flere børn, som skal passes og plejes.
Læs: Derfor fyrer kommunerne
Faktisk har der ikke været flere børn i København siden 1946 - lige efter krigen, hvor timerne skulle have ben at gå på efter udgangsforbuddet. Men der kommer endnu flere børn i fremtiden.
Sidste år var der godt 22.200 børn mellem 0 og 2 år i Københavns kommune. Næste år regner kommunen med godt 23.000 i samme aldersgruppe. Samlet set forventer kommunen at have knap 41.500 børn mellem 0-5 år næste år.
"Der er brug for at effektivisere, når der er sket sådan et babyboom. Der kommer flere børn, men der er et loft over, hvor mange penge vi må bruge på området," siger Kasper Schmidt, der er kontorchef i Økonomiforvaltningen.
Når kommunen ikke må bruge flere penge, skal de derfor spare på udgifterne til service andre steder. Ellers falder tid og penge til det enkelte barn.
Så hvor andre kommuner regner med at fyre pædagoger og medhjælpere, fordi de skal spare, så kan Københavns kommune ende med at ansætte flere.
Læs: Kommuner i knæ: Skal spare 7,5 mia.
"Tilgangen af de mange børn betyder, at vi tilfører børneområdet flere penge i 2011. Hvor mange af disse penge, der omsættes i lønkroner, er svært at sige præcist," fortæller Kasper Schmidt.
Det er endnu for tidligt at sige, om Københavns kommune i tråd med andre kommuner ender med at måtte fyre medarbejdere. Men de skal finde 250 millioner kroner.
Du vil modtage en email med et link du skal klikke på, for at verificere din mailadresse. Når du har gjort det, vil du begynde at modtage nyhedsbrevet.
Som nyhedsbrevsmodtager sender vi dig nyhedsbreve indeholdende breaking news, dagens vigtigste nyheder samt redaktionelle kampagner. Når du tilmelder dig nyhedsbrevet, accepterer du samtidig, at nyhedsbrevet kan indeholde kommercielt indhold i form af tilbud, læserundersøgelser, konkurrencer og events fra Avisen.dk samt markedsføring af produkter og ydelser fra 3. part.
..og din tilmelding blev ikke registeret.
Klik eventuelt her, og prøv igen, eller kontakt os på avisen@avisen.dk. Så hjælper vi dig med at blive tilmeldt.