"Meget stram, men ærlig"
Sådan tolker KL's formand Jan Trøjborg (S) den økonomiske aftale mellem regeringen og kommunerne for 2011.
Aftalen dikterer nul-vækst, hvilket betyder, at kommunerne skal klare sig næste år for den samme pose penge, som de får i år.
I en undersøgelse foretaget af Avisen.dk giver størstedelen af borgmestrene nul-vækst skylden for de store besparelser, som ifølge kommunerne selv venter forude.
Læs: Borgmestre vil spare 1.350 kroner per borger
Men hvorfor er det egentlig så svært, når kommunerne har fået det til at løbe rundt en gang før?
Ifølge Kurt Houlberg, forskningschef for kommunal økonomi ved Anvendt Kommunal Forskning (AKF), er der tre ting ved nulvækst, som gør, at kommunerne går hårde tider i møde.
Store skuder skal vendes
Kommunerne har meget svært ved at vende skuden, fordi de er store, usmidige og har haft fuld fart frem i mange år.
"Når nul-vækst kommer efter en periode med mange års vækst, så vil det være vanskeligt for kommunerne, fordi de er vant til, at udgifterne kan vokse. Pludselig skal de slå bremserne i," siger Kurt Houlberg.
Stramt budget i år
"Samtidig er nul-vækst beregnet ud fra budgetterne for 2010. Men de har vist sig at være for optimistiske, og så rammer det med dobbelt effekt," fortæller han.
Optimistiske budgetter tvinger kommunerne til først at spare i 2010, og derefter at holde det lave niveau i 2011. Derfor har mange kommuner ifølge Kurt Houlberg genåbnet budgetterne i år.
Udgifter vokser
Hvad stiller kommunerne op, når udgifter til handicappede, specialundervisning og anbringelser af børn vokser markant? Nulvækst giver svaret: Der må kappes en hæl og klippes en tå.
Læs: Rengøring hver tredje uge i Faxe
"Kommunerne kommer ud i et prioriteringsdillemma. Skal de tage penge fra den brede målgruppe - for eksempel daginstitutioner - og give dem til den smalle målgrupper, hvor udgifterne vokser?," fortæller Kurt Houlberg.
Krise, røde tal og ændret befolkning
Men også finanskrisen trækker tænder ud i visse kommuner. Seks ud af ti kommuner i Avisen.dk's undersøgelse peger på mindre skat fra virksomheder, som årsag til besparelserne.
"Samtidig koster krisen også ekstra til aktivering og sagsbehandling, fordi der kommer flere arbejdsløse og kontanthjælpsmodtagere," siger Kurt Houlberg.
Kommunerne betaler ikke for selve understøttelsen, men flere sager skal igennem møllen.
Halvdelen af kommunerne i undersøgelsen giver også tidligere overskridelser af budgettet skylden.