Armensk regeringsparti vil lade oppositionsleder få magten

Når Armeniens parlament skal vælge ny premierminister, er regeringspartiet klar til at vælge oppositionsleder.
Titusindvis af demonstranter indtog onsdag Armeniens hovedstad, Jerevan, hvor de blokerede flere veje og regeringsbygninger. De er vrede over, at regeringspartiet hidtil har afvist at lade oppositionsleder Nikol Pashinyan få posten som premierminister.
Titusindvis af demonstranter indtog onsdag Armeniens hovedstad, Jerevan, hvor de blokerede flere veje og regeringsbygninger. De er vrede over, at regeringspartiet hidtil har afvist at lade oppositionsleder Nikol Pashinyan få posten som premierminister. Foto: Karen Minasyan/AFP

Armeniens regeringsparti, Det Republikanske Parti, er klar til at stemme ja til, at oppositionsleder Nikol Pashinyan bliver ny premierminister.

- Vi vil støtte valget af ham, siger regeringspartiets næstformand, Armen Ashotyan, til nyhedsbureauet AP.

Til gengæld for opbakningen skal Pashinyan få sine tilhængere væk fra gaderne, tilføjer regeringspartiets næstformand.

Tidligere sagde partiets formand til nyhedsbureauet Reuters, at Det Republikanske Parti vil støtte enhver kandidat, der har opbakning fra mindst en tredjedel af parlamentets medlemmer. Også hvis kandidaten hedder Pashinyan.

Parlamentet skal den 8. maj stemme om, hvem der skal være landets nye premierminister.

Demonstranter blokerede onsdag store dele af Armeniens hovedstad, Jerevan, men fulgte tilsyneladende Pashinyans opfordring til at holde inde med protesterne torsdag.

Udmeldingen om, at regeringspartiet nu vil stemme for at lade Pashinyan blive premierminister, kommer kun to dage efter, at medlemmerne af parlamentet var samlet til ekstraordinært møde for at vælge ny premierminister.

Her fik Pashinyan ikke den nødvendige opbakning, fordi regeringspartiet stemte imod.

Oppositionslederen har i ugevis ført an i en protest, der har tvunget Serzh Sargsyan til at forlade premierministerposten efter blot en uge i embedet.

Sargsyan støttede som præsident i 2015 en forfatningsreform, der gjorde det muligt for ham at blive premierminister. Men han lovede dengang, at han ikke ville gå efter posten som regeringsleder.

Det skete alligevel, og det udløste vrede i befolkningen, der beskylder ham for at klamre sig til magten.

Efter dages protester besluttede Sargsyan at trække sig som premierminister.

/ritzau/AP

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.