Du får tilsyneladende ikke noget ud af at spørge Arbejdstilsynet til råds.

Tilsynet uddeler nemlig både smileys og direkte påbud for det samme stykke arbejde, skriver Erhvervsbladet.

"Vi oplever, at der er meget stor uensartethed i det, Arbejdstilsynet laver. For fuldstændig identiske arbejdssituationer giver man forskellige reaktioner. Det, synes vi, er et problem," siger Christian Hjorth-Hansen, arbejdsmiljøkonsulent i Dansk Industri.

Et eksempel på forskelsbehandlingen er dækkæden Super Dæk Service, hvor to helt ens værksteder fik henholdsvis et påbud og en smiley.

"Det udhuler myndighedens legitimitet, at det er sådan noget rod, der bliver lavet. Man har som virksomhed generelt ikke tiltro til Arbejdstilsynet," siger Christian Hjorth-Hansen.

Arbejdsmiljørådgiverne, der er brancheorganisation for rådgivere inden for arbejdsmiljø, kender alt til problemstillingen.

"Det er et fænomen, som vores rådgivere i den grad kan genkende. Vi kan bestemt nikke genkendende til, at der er en forskellighed i tilsynet. Det, som udløser et alvorligt påbud et sted, udløser måske ikke noget påbud et andet sted," siger Jacob Michael Lund, direktør i Arbejdsmiljørådgiverne.

Arbejdstilsynet kontrollerer eller screener forholdene på samtlige danske virksomheder og undskylder de forskellige tolkninger med, at man ikke får øje på alt.

"Vi kommer ud og ser det arbejde, der foregår, når vi kommer. Vi ser et øjebliksbillede. Vi reagerer på de arbejdssituationer, som vi ser. Det kan give en oplevelse af forskelle," siger Bitten Døjholt, kontorchef i Arbejdstilsynet.

Hun synes ikke umiddelbart, det er en god ide at lave et skema, som tilsynsmanden skal gå frem efter.

"Vi fokuserer på de væsentligste problemstillinger i en branche. Men det ændrer ikke på, at vi reagerer på det, som vi ser eller får oplyst. Hvis vi ikke ser noget uhensigtsmæssigt, kan vi heller ikke reagere på det. Men det ændrer ikke på, at virksomhederne skal overholde arbejdsmiljøloven," understreger Bitten Døjholt.