Når uddannelses- og forskningsminister Søren Pind (V) forbyder medarbejderne i sit ministerium at sende mails og sms'er til hinanden om søndagen, er der tale om en symbolsk markering.
Det siger Janne Gleerup, som er arbejdslivsforsker ved Institut for Mennesker og Teknologi på RUC.
Hun ser forbuddet, som et symptom på nogle problemer, som bør løses.
- Når man laver en straffeaktion og forbyder mails om søndagen, så sidder folk og bliver dybt stressede over nogle problemer, de først må løse om mandagen.
- Det er jo et symptom på en alvorlig problematik, når man bliver nødt til at melde sådan ud og gøre det på en firkantet måde.
Også Maja Loua Haslebo, som er selvstændig erhvervspsykolog, siger, at det sjældent er forbud, der er mest hensigtsmæssigt.
- Fra politisk side giver det god mening at sætte rammer op, men fra mit perspektiv er det ikke nyttigt, at sige send eller send ikke. Det er nyttigt at tage en diskussion om, hvilken kultur, der er bæredygtig, siger hun.
Ifølge Søren Pind skal årsagen til forbuddet blandt andet findes i, at netværkssamfundet, hvor alle konstant har en mobiltelefon i hånden, har flyttet privatlivet længere væk fra det enkelte individ.
Og der er skabt en forventning om, at hvis man skriver en mail til nogen, så får man et svar - også selv om det er på en fridag.
Selv om forbuddet ifølge Janne Gleerup ikke direkte løser nogle problemer, kan det dog føre en tiltrængt diskussion med sig.
- Mennesker er født med en utrolig skabertrang og et enormt engagement. Samtidig ser vi også et voldsomt intensiveringspres på arbejdspladserne. Folk ved godt, at det forventes, at man leverer utroligt meget, siger arbejdslivsforskeren.
- Så det er både en positiv drivkraft og et pres.
/ritzau/