Studerende på videregående uddannelser føler sig mere stressede end elever og lærlinge på håndværksmæssige uddannelser.

Sådan undgår du en stresset hverdag

Det mener Dansk Arbejdsgiverforening (DA), der har undersøgt, om høj og lav tilknytning til arbejdsmarkedet under uddannelsen kan have en betydning for unges følelse af at være mentalt udbrændte.

Ifølge DA tyder det på, at jo mere unge under uddannelse har foden indenfor på en arbejdsplads, desto mindre stressede føler de sig.

- Det at have et arbejde ved siden af sit studie giver nogle veldefinerede rammer og mere struktur på dagligdagen. De unge, der ikke har et studiejob under uddannelsen, risikerer en mere udflydende tilværelse, hvor tankerne og fokus på toppræstationer på studiet og forventninger til sig selv, kan fylde mere. Vores bud er, at rammerne på en arbejdsplads kan være med til at kompensere for det, der kan være svært i et ungdomsliv og studieliv, forklarer Pernille Knudsen, viceadministrerende direktør i DA til Avisen.dk.

Læs også:

Bendtners eks: Smider tøjet i varmen

Djøf: Pudsig sammenligning 

DA’s beregninger viser, at de studerende med mindre end otte timers arbejde om ugen føler sig mest stressede. Lige efter følger studerende med mere end otte timers arbejde og lønmodtagere under 25 år.

Derimod fylder stress mindre i hverdagen hos elever og lærlinge på de erhvervsrettede uddannelser, hvor praktik er en væsentlig del af uddannelsesforløbet. 17 procent af elever og lærlinge svarer, at de føler sig stressede.

- Der er stadig mange unge som helhed, der føler sig stressede, men det er klart, at elever og lærlinge ligger i den lave ende. Det skyldes muligvis, at deres uddannelsesforløb er enklere skruet sammen. Deres studie og arbejdsliv er sammenhængende, og de har én ting, de skal koncentrere sig om. De har arbejdet og praktikken som den primære del af uddannelsesforløbet, siger Pernille Knudsen.

Læs også:

Hedebølgen slutter med et brag

Ifølge Erhvervsskolernes Elevorganisation har DA til dels ret i, at stress fylder mindre hos elever og lærlinge. 

- Det gode ved at være elev eller lærling er, at man ikke har lektier, der venter, når man har fri. Til gengæld kan man blive udsat for et forventningspres fra murersvende og andre til ting, der skal gøres. Det er et pres, men det er ikke en stressfaktor, siger Maja Mørk, formand for Erhvervsskolernes Elevorganisation. 

Læs også:

Kraftig magnet kan løfte hangarskib

Artiklen fortsætter under grafikken

Djøf, der har tusindvis af studerende på videregående uddannelser som medlemmer, er betænkelig ved at sammenligne elever og lærlinges tilknytning til arbejdsmarkedet med de studerendes.

- Undersøgelsen er pudsig, hvis du spørger mig. Jeg har aldrig før set en sammenligning mellem studerendes fritidsjob og lærlingenes praktik på arbejdspladsen. Det er to forskellige ting. Jeg synes faktisk, det er svært at lave overordnede konklusioner på så forskelligartede grupper, siger Wencke Quist, uddannelses- og forskningspolitisk chef i Djøf og fortsætter:

- Når det er sagt, er jeg med på, at det at have et studiejob for de studerende er en rigtig god ting. Vores egne analyser bekræfter også, at studiejob er med til at give de studerende en bedre forståelse af, hvordan teorien kan anvendes i praksis.

Læs også:

Seks kvinder anholdt: Begik 200 "usædvanligt udspekulerede" butikstyverier

"Tankevækkende og bekymrende"

Djøf undersøgte i 2017 de studerendes studieliv i en omfattende undersøgelse. Den viste, at den største årsag til, at studerende føler sig stressede, er presset fra dem selv om at opnå toppræstationer på studiet. Cirka en tredjedel svarede, at mængden af erhvervsarbejde ved siden af studiet var årsag til at de følte sig udfordret eller udbrændte.

Pernille Knudsen anerkender, at for meget arbejde ved siden af studierne kan for nogle have en negativ effekt. DA efterspørger en generel samfundsdebat om unges stressniveau. Det er alt for meget, når cirka 32 procent af alle unge danskere tilkendegiver, at de føler sig stressede, mener Pernille Knudsen.

- Det er tankevækkende og bekymrende, at så mange unge føler sig stressede. Risikoen er, at de unge bærer følelsen med ind på arbejdsmarkedet, hvor de ikke længere har et studieliv. Det er ikke specielt positivt, hvis man så tidligt får forankret en stressfølelse, fordi risikoen for, at man bærer den videre, er stor, siger hun.

Ifølge DA har mange aktører det overordnede ansvar for, at mange unge løber panden imod en stressmur så tidligt i livet. Arbejdsgivere, lærere og forældre har således alle et ansvar i forhold til at ruste de unge til at kunne håndtere de udfordringer, der møder dem, lyder det. 

Læs også:

Vigtigt at vide om meloner