Danske arbejdsgivere gør ikke meget for at undgå ulykker blandt deres unge ansatte.

Efter sommerens jobpatrulje i ugerne 26 til 32 konkluderer LO, at arbejdsgiverne ikke er blevet bedre til at sikre et ordentligt arbejdsmiljø for fritidsjobberne.

Knap hver tiende fritidsjobber (8,6 procent) er kommet til skade på arbejdet.

Det er en en skadesfrekvens, der ligger et godt stykke over de voksnes arbejdsmarked.

7,3 procent af fritidsjobberne har oplevet at mangle sikkerhedsudstyr i deres arbejde.

Arbejdsgiverne forsømmer deres pligte til at informere de unge, siger LO-sekretær Ejner K. Holst.

"De unge får ikke noget at vide om løft, skub eller om hvilke maskiner de må betjene og absolut ikke betjene. Så informationspligten er en by i Rusland," siger Ejner K. Holst.

Han er ikke tvivl om, at de unge udfører mange opgaver, som er usunde for deres helbred.

"Jeg tror alle sammen, vi har set en knægt komme skubbende med 20-25 indkøbsvogne og være helt blå i hovedet. Der er masser af eksempler, hvor de unge gør noget, de burde have fået at vide, at de ikke skulle," siger Ejner K. Holst.

Ser man alene på de unge, som i deres job omgås materialer med advarselsmærker som opløsningsmidler, maling og skrappe rengøringsmidler er det næsten hver femte (18,5 procent), der har stået uden sikkerhedsudstyr.

Hver syvende - eller 4,6 procent af de adspurgte fritidsjobbere - arbejder med midler med advarselsmærker.

35,2 procent, eller flere end hver tredje, af fritidsjobberne er ikke blevet oplært i, hvordan man undgår arbejdsskader.

Uden instruktion i korrekt løfteteknik, anvendelse af maskiner eller sikkerhedsudstyr er de unge i farezonen for at få arbejdsskader, som risikerer at følge dem hele livet.