Dansk Industri (DI) kalder det en myte, at virksomhederne ikke lader akutjob gå til akutledige.
Fagbevægelsen har for længst stemplet regeringens og erhvervslivets aftale om at skaffe akutjob til de langtidsledige, der står til at miste deres dagpenge, som en kæmpe fiasko.
Men den tolkning er DI langt fra enige i.
DI har kontaktet de 25 medlemsvirksomheder, der indtil nu har opslået flest akutjob, nemlig 2.233 svarende til 73 procent af opslåede akutjob på DI's virksomheder.
Seks af disse virksomheder har registreret, om ansøgerne kommer fra målgruppen af akutledige. Og opgørelsen viser, at langtidsledige har haft større chance for at få akutjobbene end personer uden for målgrupper, skriver DI på sin hjemmeside.
I alt har DI's virksomheder opslået 3.150 job under akutordningen.
Af dem har knap 1.200 været ufaglærte stillinger som f.eks. rengøringsassistent, lagerarbejder, fabriksarbejder, chauffør eller kundeservicearbejder, viser en anden kortlægning af jobopslag fra DI's medlemsvirksomheder.
- Det svarer til de 35 procent, de ufaglærte udgør af DI-virksomhedernes medarbejdere. Det viser, at DI's medlemmer har taget akutjobordningen meget seriøst og har slået stillinger op i alle kategorier, siger underdirektør Steen Nielsen til DI's hjemmeside.
I fagforbund skal Dansk Metal, 3F og HK kalder man derimod ordningen for "kejserens nye klæder".
I Dansk Metal har blot to af de 342 medlemmer, der har mistet dagpengene i år, fået et akutjob, siger leder af Metals a-kasse Torben Poulsen til Jyllands-Posten.