Apple og Google presser Danmarks grønne omstilling

Elforbruget bliver tårnhøjt, når datacentre åbner. Vi må hente tysk kulkraft, hvis de ikke selv bidrager.
Vindmølleparken Horns Rev 2 med 91 vindmøller fotograferet 3. juni 2016 i Nordsøen ud for Esbjerg. De kommende datacentre i Danmark vil trække så meget strøm, at det bliver nødvendigt at opføre flere store havmølleparker for at dække deres behov.
Vindmølleparken Horns Rev 2 med 91 vindmøller fotograferet 3. juni 2016 i Nordsøen ud for Esbjerg. De kommende datacentre i Danmark vil trække så meget strøm, at det bliver nødvendigt at opføre flere store havmølleparker for at dække deres behov. Foto: Arkivfoto: Mathias Løvgreen Bojesen/Scanpix

De kommende store udenlandske datacentre i Danmark vil i 2030 forbruge strøm i en mængde, der svarer til næsten 17 procent af det samlede danske elforbrug.

Det skønner rådgivningsfirmaet Cowi i en ny analyse for Energistyrelsen. Strømforbruget vurderes med en vis usikkerhed til omkring syv terawatt-timer årligt.

Når Apple, Facebook, Google og andre globale it-selskaber gør deres indtog i Danmark, vækker det glæde og stolthed og forventning om mange nye arbejdspladser.

Men elforbruget ryger lodret i vejret, når de udenlandske techgiganter flytter ind med deres datacentre.

Samtidig ventes elforbruget til opvarmning med varmepumper og elektrificering af togene at vokse 5,3 procent frem mod 2030. Det fremgår fredag af Energistyrelsens såkaldte basisfremskrivning.

Det vil presse elforsyningen og den grønne omstilling.

Datacentrenes elforbrug i 2030 svarer således til næsten fire gange den forventede produktion på den kommende havmøllepark Horns Rev 3 i Nordsøen.

Parken vil ifølge energiselskabet Vattenfall kunne forsyne 425.000 husstande med strøm.

Den danske produktion af grøn strøm vokser yderligere de næste to-tre år, men så knækker kurven ifølge basisfremskrivningen.

Hvis der ikke snarest iværksættes nye politiske initiativer, må et stigende elforbrug fra 2024 forventes at blive dækket af importeret strøm.

Det kan i realiteten blive fra tyske kul, bekræfter Brian Vad Mathiesen, professor i energiplanlægning ved Aalborg Universitet, over for Ritzau.

Det får flere partier til at kræve, at it-giganterne selv er med til at betale de grønne investeringer. Blandt dem SF's formand, Pia Olsen Dyhr, der ellers ser et stort potentiale i at få store datacentre til Danmark.

- For at imødekomme efterspørgslen på vindenergi må vi opføre flere, nye havvindmøller. Her skal staten selvfølgelig gå forrest og tilskynde udviklingen, siger hun i en kommentar.

- Men hvis udenlandske virksomheder vil udnytte energien, må de også bidrage til at opføre vindmøllerne, så regningen ikke kun overlades til skatteyderne, siger SF's formand.

De Radikale lægger i et nyligt udspil op til, at Danmark i de kommende år bygger ny vindkraft til havs med en samlet kapacitet på 3000 megawatt (MW).

Ordfører Ida Auken foreslår udbud af tre store havmølleparker i 2020, 2022 og 2024. Hun mener, at de udenlandske tech-selskaber bag datacentrene skal finansiere den ene park.

- Vi inviterer de nye, store spillere i dansk energipolitik, nemlig datacentrene og deres ejere, til at opføre havvindparken i 2022, skriver hun på Ingeniøren.dk.

Apple har tidligere lovet, at selskabet i Danmark vil betale for at etablere den ekstra produktion af grøn strøm, der er nødvendig for at dække centrenes behov. Apple vil således i samarbejde med lokale partnere opføre to landvindmølleparker med en kapacitet på 30 MW.

- Det er et ufravigeligt globalt princip for os at lægge det til, vi tager, siger en talsmand til Ritzau.

/ritzau/

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.