Gadget-giganten Apple har taget en bid af et giftigt æble, men har skyndt sig at spytte det ud igen, efter pres fra en underskriftsindsamling.
Når man tænker på, at firmaet gav 100.000 dollar til kampen mod Californiens forbud mod homoseksuelle ægteskaber, kan det undre, at de godkendte et program, der opfordrer folk til at gøre modstand mod homo-ægteskaber.
Apple godkendte i sidste uge iPhone-applikationen 'Manhattan Declaration'. Programmet opfordrede folk til 'med et kristent sind' at skrive under på et 4.700 ord langt dokument, som en række præster havde forfattet. Det skriver homo-sladderspalten perezhilton.com.
Men nu lader det til, at Apple har fået kolde fødder, idet programmet ikke længere kan findes i App Store, hvor iPhone-brugerne kan hente programmer til deres telefon.
I programmet skulle man besvare fire spørgsmål, herunder:
- "Støtter du ægteskaber mellem to mennesker af samme køn?"
- "Støtter du retten til fri abort"
Og svarede man ja til spørgsmålene, fik man at vide, at svaret var forkert.
Kilde: Perezhilton.com og pinknews.co.uk.