Hvad gør man, hvis en borger pludselig mister besindelsen og kaster kaffe eller en potteplante i hovedet på én.

Det ved mange kommunale sagsbehandlere ikke.

Siden april sidste år har jobcentre og kommuner haft pligt til at sikre, at der er en voldspolitik på arbejdspladsen.

Men en undersøgelse, som Dansk Socialrådgiverforening har lavet blandt deres medlemmer, viser, at blot 53 procent kender voldspolitikken, mens resten enten ikke kender den eller kun kender den delvist.

Det er bekymrende, siger socialrådgivernes formand, Bettina Post.

Ikke mindst fordi hele 26 procent af alle socialrådgivere har oplevet trusler inden for det seneste år.

"En ting er, at man har en procedure skrevet ned. Noget andet er at sikre, at alle, også den sidst ankomne, kender den, og der halter det," siger hun til Newspaq.

En voldspolitik skal beskytte de ansatte og fortælle, både hvordan man forebygger vold og trusler og hvad man gør, hvis en ansat er blevet truet af en borger.

"Mange har en akut-aftale med et psykologcenter, hvor man kan få en samtale inden for to timer," siger Bettina Post.

En voldspolitik skal også beskrive, hvordan man anmelder overgreb til politi, Arbejdsskadestyrelsen og Arbejdstilsynet.

I Frederiksberg Kommune er man gået så vidt som til at forbyde varme drikke til klienterne for at udgå, at en sagsbehandler får skoldhed kaffe i ansigtet.

I går faldt der dom i sagen fra Holstebro, hvor en 56-årig sagsbehandler blev brutalt knivdræbt på en parkeringsplads foran sin arbejdsplads.

Ifølge Bettina Post kan man bruge sagen til at understrege, at man ryger bag tremmer - selv at true en ansat.

"Der er en straframme på otte år for at true embedsmand i funktion. Det er de færreste nok klar over," siger Bettina Post.