Af Noe Habermann, kultur@avisen.dk

Knocked Up Instr: Judd Apatow

I Hollywood er den romantiske komedie ikke, hvad den har været. Men redningen er nær, og den hedder Judd Apatow. For manden bag The 40-Year-Old Virgin (2005) har fået finjusteret sit blandingsforhold mellem platheder og hjertevarme til en ganske uimodståelig formel. Ærlig, troværdig og bundhamrende sjofel er Knocked Up årets grinebider og den bedste rom-kom fra mainstream-land i årevis.

Præmissen er ellers helt klassisk. Karrierekvinde (Katherine Heigl) møder uforbederlig drengerøv (Seth Rogen) på disk, og det ene shot tager det andet, med hvad deraf følger. Mere end en enkelt nat skulle det aldrig have været, men der er sgu kommet brød i ovnen, og så indledes en baglæns romance mellem modsætningerne.

Formen er lige så klassisk. Efter set-uppet går det godt, så går det skidt, og så ender det hele nok alligevel lykkeligt. Men det føles aldrig som en kliché, for dertil er Knocked Up ganske enkelt for morsom, og så er udviklingen undervejs ikke bundet op på søgte misforståelser og filmlogisk føleri, men på en nøgtern hverdagsrealisme, der vil indfange enhver med lidt erfaring indenfor emnet.

Som Homer Simpson sagde engang, er det sjovt, fordi det er sandt. De frække vittigheder kommer konstant væltende, men udvikler sig aldrig til overdreven farce. Knocked Up føles ægte, fæstnet i genkendelige følelser og situationer, og skildrer alt fra graviditetssex til apatiske ægtefolk lige så præcist som pivskægt.

Ok, brodden forsvinder lidt til sidst, når filmen endelig ruller ind på fødegangen. Men leveringsdygtig i ublu underlødigheder, ømme sandheder og en regulær syndflod af helt vidunderligt profant mundhuggeri (glæd dig især til enetalen fra en dørmand, der bare ikke orker mere pis) er Knocked Up på forunderlig vis en temmelig fjollet film med et temmelig modent budskab.