Dansk Industri havde både statsministeren, Lars Løkke Rasmussen, og hans udfordrer, Helle Thorning-Schmidt, med til topmøde. Hvordan gik det?
Det var klart Lars Løkkes hjemmebane. De borgerlige stemmer sad slips ved slips, der blev takket for regeringens hjælpepakker til industrien og Løkke kunne tale uden manuskript og gå næsten afslappet rundt på scenen.
Helt modsat var det for Helle Thorning-Schmidt. Hun skulle spejde langt efter en kernevælger og var da også milevidt fra den selvsikkerhed, hun mestrede på partiets kongres i weekenden i Aalborg. På topmødet pointerede hun samarbejdet med erhvervslivet højt - talte om at bygge bro over modsætninger og rakte hånden ud til et samarbejde.
Vil industrien tage imod den hånd?
Ja. Hvis Helle Thorning-Schmidt bliver statsminister, er det hende, der er interessant for medlemmerne af Dansk Industri. De sidder ikke på hænderne og begræder et borgerligt nederlag - de laver business.
Bevares, de vil da helst have en borgerlig regering og det er også de borgerlige partier, der kan regne med økonomisk støtte fra DI's medlemsvirksomheder i en valgkamp.
De er heller ikke begejstrede for den millionærskat, Helle Thorning-Schmidt vil indføre - og som hun i øvrigt ikke nævnte med et ord på topmødet. Der sad heller ikke mange i lokalet, som ikke ville blive ramt.
Men får hun magten, er de med. Og tanken om et regeringsskifte er ikke fremmed i DI.
Således kunne en topembedsmand berette overfor Avisen.dk, at valget af Karsten Dybvad som ny adm. direktør var et tegn på et DI, der forberedte sig på nye tider.
Hvordan det?
Dybvad har en fortid i LO og AE-Rådet og blev tidligere beskyldt for at være socialdemokrat af Anders Fogh Rasmussen. Det var i 2001 - lige før Fogh selv kom til magten.
Fogh gik så langt som til at sige, at han ville fyre Dybvad, der sad i Finansministeriet. Fire år senere hentede Fogh ham selv over som departementschef.
Og nu er han så førstemand hos industribosserne. Hvor hans forgænger, Hans Skov Christensen, var og er ærke-konservativ, er Dybvad sværere at placere.
Det er tegnet på de nye tider. En DI-direktør uden tydeligt borgerligt islæt er en nyskabelse og ses internt i organisationen som et tegn på, at de politiske vinde kan gå hen og vende.
Tilbage til Løkke og Thorning - førte de valgkamp foran industrien?
I begrænset omfang. Det var jo ikke et halbal, de var til. Men Løkke advarede mod øgede skatter og roste sin egen genopretningspakke, mens Helle T. fortalte om en regering, der havde brugt højkonjunkturen som en sovepude.
Men de gik ikke i infight - det interesserede ikke publikum. De var mere interesserede i lettelser i erhvervsbeskatningen - det kunne hverken Løkke eller Thorning levere. Løkke, fordi han ikke har råd - Thorning, fordi hun ikke vil.
Dummede de sig?
Ja, det gjorde de.
Løkke lagde ud med at kalde DI's formand for 'Johan'. Ikke så heldigt, da manden hedder Jesper Møller og er direktør i chokoladefabrikken Toms Gruppen. Det skal dog siges til Løkkes ros, at han fortsatte med at kalde Jesper Møller for Johan - efter DI's tidligere formand, Johan Schrøder.
Helle T. dummede sig ikke direkte, men kaldte dog smilene frem, da hun sagde at marginalskatten under hendes ledelse ikke ville blive højere end under Fogh. Og korrigerede sig selv: "Foghs første regeringsår" - det var før de tre gange skattelettelser, som Fogh/Løkke-regeringerne har gennemført.