Svindelsagerne vælter ud af skabet. Undervisningsminister Troels Lund Poulsen (V) har erklæret hovedrengøring og sat sine folk til at kulegrave 34 sager, hvor der er mistanke om misbrug af AMU-kroner.
Men realiteten er, at Undervisningsministeriet kun har et meget spinkelt overblik over, hvad der sker med 2,3 milliarder skattekroner, der hvert år bruges på AMU-tilskud.
”Vi har ingen systematisk overvågning. Det er jo også derfor, at der gang på gang bliver nedsat kommissioner og nu en kulegravning af AMU-området, som havde været helt unødvendig, hvis der var en systematisk overvågning,” vurderer arbejdsmarkedsforsker Henning Jørgensen, der er professor på Aalborg Universitet.
Svindel var accepteret
Tilskudssystemet er bygget op på den måde, at AMU-kronerne kanaliseres via 120 AMU-godkendte erhvervsskoler. Skolerne er selvejende institutioner, som kan forvalte pengene selv eller udlicitere kurser til private udbydere, som de selv har pligt til at føre tilsyn med. Men hvordan de gør det, er helt op til dem selv, og de har ingen indberetningspligt til Undervisningsministeriet.
”Det er skolens forpligtelse, at det her virker. Men det er op til ministeriet at sikre, at der bliver ført tilsyn. For begge siders vedkommende gælder, at der i en årrække har været for lidt fokus på, om reglerne bliver overholdt,” siger Lars Kunov, der er direktør for lederne i interesseorganisationen Danske Erhvervsskoler.
Erhvervsskolerne håber, at et nyt kvalitetsværktøj udviklet i samarbejde med konsulentvirksomheden COWI og et sæt nye etiske spilleregler kan skabe bedre overblik og komme svindelkulturen til livs.
”Der har været meget vide rammer for, hvad man accepterede. Før var det jo sådan, at hvis det ikke var forbudt, var det tilladt,” fortæller Lars Kunov.
Vilkårlige stikprøver
Undervisningsministeriet har altså intet samlet overblik over, hvordan skolerne udfører tilsyn, eller hvem de udliciterer de mange AMU-millioner til. Ministeriets kontrol med erhvervsskolernes brug AMU-kroner har indtil for nylig haft karakter af vilkårlige stikprøver, forklarer Lars Kunov.
”Mere opsøgende tilsyn med skolerne fra Undervisningsministeriet ville være ganske fornuftigt. Man er nødt til at følge mere systematisk op, hvis vi skal have rettet op på det her,” erkender han.
På Aalborg Universitet undrer det arbejdsmarkedsforskeren, at det manglende overblik ikke er forsøgt lappet med evaluering af tilsynet eller AMU-kursernes effektivitet.
”Svindelen kan lige så godt foregå på skoler som hos private aktører, for der er ingen systematisk overvågning af arbejdsmarkedet. Derfor har vi heller ingen evalueringer af AMU-kurser – og vi aner ikke, hvordan de virker,” siger professor Henning Jørgensen.
System baseret på tillid
Undervisningsministeriet bekræfter, at der ikke føres systematisk kontrol med, at skolerne fører ordentligt tilsyn med de private udbydere.
”Vi fører tilsyn med aktiviteterne. Det, vi holder øje med, er at skolerne opfører sig ansvarligt. Vi svarer på henvendelser og holder øje med, hvad der sker,” forklarer Bente Ørum, der er kontorchef for Undervisningsministeriets Kvalitets- og Tilsynsstyrelse.
De 34 sager, der i øjeblikket er ved at blive undersøgt i ministeriet, er opstået på baggrund af henvendelser. Og dermed ikke som følge af ministeriets kontrol.
Hvordan kan I så vide, at der ikke er mange flere?
”Det kan vi heller ikke,” erkender Bente Ørum.
Jamen vil I ikke gerne vide det?
”Vi har intensiveret tilsynet, men systemet er også baseret på en vis tillid. Vi er nødt til at basere systemet på, at skolerne opfører sig ansvarligt, og at deres revisorer fører kontrol. Men vi har ikke et nøje og intenst tilsyn med alt det, de gør,” siger kontorchefen.
AMU-kurser skal opkvalificere ansattes kompetencer på det danske arbejdsmarked.
Staten betaler årligt 2,3 milliarder kroner til ordningen.
Den senere tid har bragt flere afsløringer af massivt svindel med AMU-midler.
Undervisningsministeriet undersøger nu 34 tilsynssager, hvor der er mistanke om misbrug af AMU-midler.