Flere af landets aviser markerer søndag dagen, hvor tyskerne overgav sig, og Danmark blev frit den 4. maj 1945.
Det er 80 år siden, at meddelelsen om Danmarks befrielse endelig kom over radioen fra London.
- I dette Øjeblik meddeles det, at Montgomery har oplyst, at de tyske tropper i Holland, Nordvesttyskland og i Danmark har overgivet sig. Her er London. Vi gentager: Montgomery har i dette Øjeblik meddelt, at de tyske Tropper i Holland, Nordvesttyskland og Danmark har overgivet sig.
Politiken skriver om folkefesten, som udbrød som følge af meddelelsen.
- De forhadte mørklægningsgardiner blev flået ned fra vinduerne, og der blev i stedet sat levende lys. Folk strømmede ud i gaderne. I København begav tusinder sig mod centrum og fyldte sporvognene - selv taget af vognene blev indtaget af jublende danskere, skriver avisen.
Men dagene efter befrielsen blev også de blodigste, hvis målestokken er antallet af dræbte modstandsfolk, lyder det.
81 modstandsfolk blev dræbt 4., 5. og 6. maj 1945.
Information mindes den første lovlige udgave af avisen og dermed også dens første leder. Heri skrev avisen om modstandsfolkene.
- Den Ånd, som var Modstandsbevægelsens, må bevares, om der skal blive Resultater i Efterkrigstiden. Frihedskæmperne kan ikke give op nu, lød det i lederen fra 1945.
Berlingske mindes Churchill-klubben, der betragtes som begyndelsen på den organiserede modstand i Danmark.
I foråret 1942 udførte de 25 mindre aktioner i Aalborg, men gruppen blev til sidst opløst af dansk politi på grund af samarbejdspolitikken, lyder det.
- Tilpasnings- og samarbejdspolitikken var et valg, som muligvis var en konsekvens af andre valg. Men den var et valg. Vi valgte i 1930'erne at lægge os fladt ned for det nazistiske regime. Vi fedtede for dem, lyder det i et essay.
Dagen er en påmindelse om, at vores frihed er værd at værne om, skriver Jyllands-Posten i en leder, hvor krigen i Ukraine nævnes.
Avisen skriver, hvordan Danmark under både Første og Anden Verdenskrig forsøgte sig med en "nathuetaktik" ved at holde sig på god fod med tyskerne.
- Det gik som bekendt ikke så godt. Det er nyttigt at huske tilbage på de gange, hvor vi fejlagtigt har troet, at fred og ingen fare var en permanent tilstand, lyder det.
/ritzau/