En omfattende og bredt accepteret svindelkultur har i årevis præget AMU-branchen.

Avisen.dk har i de seneste ni måneder indgående beskrevet, hvordan kreative svindlere har lænset statskassen for tilskud til AMU-kurser.

Undervisningsministeriet har gennemført en kulegravning, forlangt 39 millioner kroner tilbagebetalt, og venter nu på, at den præventive effekt slår igennem.

Det præcise omfang af den årelange svindel kendes ikke, men branchefolk og eksperter gætter på, at kulegravningen kun har afdækket toppen af isbjerget.

Hvordan kan det ske?

Tilbage står spørgsmålet: Hvordan kan private kursusudbydere, offentlige erhvervsskoler og hundredvis af virksomheder i alle størrelser svindle med statens AMU-milliarder i årevis, uden at det bliver opdaget?

Nogle kilder peger på, at Undervisningsministeriet i lang tid har set gennem fingre med den udbredte svindel, som dermed har fået ekstra gode vækstbetingelser.

En anden del af forklaringen er, at meget få tilsyneladende tør sladre om misbruget, selv når det er mest åbenlyst. Det viser flere eksempler, som Avisen.dk kender til.

Få tør stå frem

Siden foråret har Avisen.dk modtaget hundredvis af tip og henvendelser fra folk, der mener at kende til overlagt millionsvindel med AMU-kroner.

Men meget få tør stå frem af frygt for at blive stemplet som “illoyale”. Enten fordi de arbejder i brancher, hvor det vil blive taget ilde op at sladre. Eller fordi de har penge til gode eller noget i klemme, er bange for at miste deres job - eller ikke at kunne få et nyt.

Desværre er frygten i nogle tilfælde velbegrundet.

For eksempel blev en kvinde opsagt hos en privat kursusudbyder, fordi hun højlydt undrede sig over systematisk misbrug af AMU-systemet.

Karin var åbenmundet og blev fyret

Det samme skete sidste år for Karin Frost fra Middelfart, da hun tippede Undervisningsministeriet om, at det socialpsykiatriske bosted, hvor hun har arbejdet i 18 år, uberettiget modtog VEU-godtgørelse til efteruddannelse.

NYHEDER

Læs også:

Nej til svindel kostede jobbet efter 18 år

Marie Nørgaard Laursen er tidligere områdedirektør på voksen- og efteruddannelsesområdet, og har ved flere lejligheder udtalt sig kritisk om udfordringerne i AMU-systemet.

Generelt genkender hun billedet af, at 'sladrehanke' ikke er populære i det system, hvor AMU-kurser i stigende grad er blevet en indtægtsgivende handelsvare på erhvervsskolerne, og hvor der i årevis har hersket accept af, at tilskudsreglerne kan gradbøjes efter ethvert formål.

Stemplet som duksen i klassen

"Det er svært at være moralens vogter. Du bliver let stemplet som klassens duks, som de andre ikke vil lege med. Og folk værner jo om deres levebrød. Det kan jo medføre, at du bliver prikket ved næste fyringsrunde, fordi du bliver betragtet som illoyal," siger hun.

Undervisningsministeriets nul-tolerancepolitik og erhvervsskolernes såkaldte 'code og conduct' har gjort det mere legitimt at åbne munden, mener hun.

"Men mange vælger desværre fortsat at tie om uregelmæssigheder og glæder sig i stedet over, at deres skole først og fremmest leverer en god 'bundlinie'. Det er en skam, for AMU bør handle om uddannelse, og ikke om at at tjene penge," siger Marie Nørgaard Laursen.

"Sladder belaster samarbejdet"

Direktør for Danske Erhvervsskoler Lars Kunov mener, at Undervisningsministeriets kulegravning allerede har renset godt ud i systemet, men erkender, at frygten for at virke illoyal kan afholde personer fra at råbe op om svindel.

"I alle brancher er det jo sådan, at det belaster samarbejdet, hvis parterne sladrer om hinanden. Så jeg vil ikke udelukke, at nogen vælger at holde deres mund," siger han.

Det har ikke været muligt at indhente en kommentar til denne artikel fra  Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen.