Hvert år anmelder danske kvinder 500 voldtægter til politiet. 200 sager bliver aldrig uopklaret. Men selv om man kan pege på en mulig gerningsmand i de sidste 300 sager, er det på grund af manglende beviser kun hver tredje, der kommer for retten.
Det er i strid med kvindernes menneskerettigheder, mener Amnesty International, der nu har skrevet et kritisk brev til justitsminister Lene Espersen (K).
- Det er et brud på menneskerettighederne, hvis staten forsømmer sin pligt til at yde rettidig omhu og beskytte kvinder mod seksuelle overgreb, efterforske forbrydelserne, retsforfølge formodede gerningsmænd og fremme kvinders rettigheder. Desuden har ofre for seksuelle overgreb krav på effektiv retsbeskyttelse, en retfærdig rettergang og oprejsning, skriver Amnesty til ministeren.
Straffrit at begå voldtægt i Danmark
Organisationen mener ligefrem, at den lave tiltalefrekvens for voldtægtssager i praksis betyder, at voldtægt er straffri.
- Særligt i de sager, hvor det seksuelle overgreb er begået af en bekendt, en partner eller en tidligere partner, opstår der retssikkerhedsmæssige problemer for voldtægtsofre. Amnesty ønsker at understrege vigtigheden af en balanceret bevisvurdering. Anklagemyndigheden bør således ikke anlægge en bevisvurdering, som vægter den sigtedes retssikkerhed i sådan grad, at Danmark reelt ikke sikrer voldtægtsofres mulighed for juridisk oprejsning, fortsætter brevet.
Påstand mod påstand
Ifølge kampagneleder i Amnesty, Camilla Laudrup, er det blandt andet hos anklagemyndigheden, problemet opstår.
- Politiet gennemfører en fin efterforskning, tager sagerne dybt alvorligt og sigter en formodet gerningsmand. Men når sagsakterne ryger videre til anklagemyndigheden, er der stor risko for, at sagsbehandlerne kommer til at basere deres afgørelser på fordomme om mænd og kvinders opførsel. Det kommer til at dreje sig om påstand mod påstand - mandens ord mod kvindens. De sager skal ind i retssalen, så både manden og kvindens forklaring kan blive prøvet, siger hun.
- I mange af de sager, hvor kvinden og manden kender hinanden i forvejen, er der endda tydelige beviser på, at kvinden har været udsat for vold. De få retssager kan altså ikke forklares med, at det er påstand mod påstand -sager. I over halvdelen af de svære sager, hvor mand og kvinde kender hinanden, er der fysiske tegn på vold. Så det er jo ikke alle mulige umulige sager, vi beder om at blive taget op, siger Camilla Laudrup.
I brevet har Anmesty formuleret flere ønsker til ministeren. Ud over at få flere sager for retten og dermed få større gennemsigtighed på området, vil organisationen have specialiseret de fagfolk, der er i berøring med sagerne, altså politi, anklagere og dommere. Endelig ønsker organisationen en indberetningsordning, så det bliver klart for enhver, hvorfor den enkelte sag er strandet hos anklagemyndigheden.
Det har ikke været muligt at få en kommentar fra justitsministeren.
- Hvert år voldtages cirka 2000 kvinder i Danmark
- Kun 500 sager bliver meldt til politiet
- Af dem bliver 200 aldrig opklaret
- Kun hver tredje af de resterende sager ender i retten
Kilde: Vold og overgreb mod kvinder, Justitsministeriets Forskningsenhed og Københavns Universitet i 2006,