Hundredtusinder af danskere ville være strandet hjælpeløse landet over uden nærmere forklaring, hvis terrorøvelsen i september sidste år havde været virkelighed.
I den fiktive øvelse valgte myndighederne nemlig pludselig at aflyse alle tog og busser, lukke grænser og lufthavne og bede folk blive hjemme. Der var bare et problem: Man havde ikke tænkt nærmere over, hvad der så skulle ske med de mange strandede borgere.
Det var blot én af flere alvorlige fejl, som myndighederne begik under terrorøvelsen, viser en evaluering, som Beredskabsstyrelsen offentliggør i dag.
»Man valgte under øvelsen at lukke samfundet ned i en periode, men man havde ikke tænkt nærmere over, hvad der så skulle ske. Det er en uheldig situation, for hvis man hiver stikket ud, strander folk. Og nogle kan altså have brug for hjælp, som de ikke kan få. Man skaber altså en række nye problemer,« siger Mads Ecklon, chefkonsulent i Beredskabsstyrelsen.
Usikker kommunikation
Den to dage lange øvelse, der blandt andet omfattede fire fiktive terrorangreb mod trafikknudepunkter, afslørede også alvorlige huller i myndighedernes indbyrdes kommunikation. Mails med dybt fortrolige oplysninger blev nemlig ikke krypteret efter reglerne, fordi flere af de implicerede myndigheder ganske enkelt ikke råder over sikkert kommunikationsudstyr.
»Det er et alvorligt problem. Dels risikerer man, at terrorister eller andre kriminelle får fingre i vigtige oplysninger, og dels kan oplysningerne sive til offentligheden, hvilket kan skabe unødig uro,« siger Mads Ecklon.
Tavse myndigheder
Desuden var myndighederne dårlige til at informere hinanden om, hvad der foregik. Flere styrelser fik først kendskab til terrorangrebene på øvelsens anden dag gennem de fiktive medier, der var opfundet til lejligheden, og de løbende situationsrapporter blev opdateret med stor forsinkelse.
Også udadtil var den gal med kommunikationen. Ifølge evalueringsrapporten blev befolkningen for dårligt informeret, flere myndigheder skrev slet intet om angrebene på deres øvelseshjemmesider, og en enkelt myndighed valgte slet ikke at kommentere hændelsen.
»Flere deltagere var overordentligt passive med kommunikationen, og det er absolut ikke hensigtsmæssigt. Under en krise er det ekstremt vigtigt, at man informerer offentligheden løbende for at lægge en dæmper på angst og uro og for at få befolkningens hjælp,« siger Mads Ecklon fra Beredskabsstyrelsen,
Rapporten slår fast, at der er sket væsentlige forbedringer siden en lignende øvelse i 2005, men at der er behov for videreudvikling af de eksisterende procedurer samt øget uddannelse af de implicerede personer.
Kriseøvelsen blev afholdt 26. og 27.
september 2007 og havde deltagelse af 40 myndigheder og operatører så
som Rigspolitiet, PET, Sundhedsstyrelsen og DSB.
Desuden
deltog fire udenlandske ambassader og man havde til lejligheden
oprettet et fiktivt pressekorps. I alt deltog omkring 400 mennesker.
Øvelsen
bød bl.a. på fire fiktive terrorangreb mod togtrafikken i
Storkøbenhavn. Øvelsen fandt kun sted på papiret og omfattede altså
ikke det fysiske beredskab.
Evalueringen kritiserer især myndighedernes indbyrdes kommunikation for at være langsom, usikker og mangelfuld.
Desuden
informerede myndighederne offentligheden for dårligt, og drastiske
beslutninger blev truffet, uden at man havde gennemtænkt konsekvenserne.